7.500 m² tagrenovering
Højslev Teglværk har leveret de mange gule vingetagsten til en større tagrenovering på Gurrevej i Hvidovre, hvor tagkonstruktionen bugter sig gennem landskabet.
Til den store tagrenovering på bebyggelsen, som bugter sig langs Gurrevej i Hvidovre, er anvendt gule vingetagsten fra Højslev Teglværk. Nærmere bestemt er der valgt RT811 gule vingetagsten model lille dansk fra teglværket.
Bygherre på projektet i Hvidovre er boligselskabet DAB. Hegelund-Christensen står for hovedentreprisen, mens det rådgivende ingeniørfirma Okholm har stået for detailprojekteringen.
Største år nogensinde
Randers Tegl oplyser, at 2012 blev det største år nogensinde for RT811 gule vingetagsten fra Højslev Teglværk. Den gule vingetagsten er også valgt til mange offentlige bygninger som Statsbiblioteket i Aarhus, Aabenraa Sygehus samt INano Aarhus Universitet.
Højslev Teglværk har i sin nuværende form produceret tegltagsten siden 1983. Produktionen dækker et bredt sortiment af vinge- og falstagsten. Tagstenene brændes ca. 48 timer ved 1075 grader. Den årlige kapacitet er ca. 17 mio. tagsten.
Der er fuld gang i den store tagrenovering på Gurrevej i Hvidovre, hvor tagkonstruktionen bugter sig gennem landskabet.