Skræddersy dit program på Build in Wood
Hvilken viden om træbyggeri har du mest brug for i dit arbejde? Vær med til at nørde træbyggeri i 2 hele dage på Build in Wood.
På Build in Wood den 20. og 21. maj i The Plant Cph kan du være med til at nørde træbyggeri i 2 hele dage. Du får bygget på med ny viden om træbyggeri, og du får to inspirerende og lærerige dage, hvor du får konkret viden, erfaringer og inspiration. Du kan bygge din egen konference og skræddersy den, så du kommer i dybden med udvalgte emner og får lige præcis den viden, du har brug for.
Her kan du læse mere om de to fagspor, du kan vælge på den første dag:
SPOR 1: BRAND
På dette spor får du sat fokus på, hvordan du kan bygge sikkert med træ uden at gå på kompromis med design eller bæredygtighed. Du får viden om holistiske brandstrategier, præaccepterede løsninger og hvordan brandimprægnering kan øge træets holdbarhed.
Du kan høre spændende indlæg om den holistiske brandstrategi til biogent byggeri og imprægnering, effekt og levetid. Sporet bliver modereret af Mikael Koch, der er direktør hos Træinformation. Du kan også høre fra blandt andre Janne G. Frederiksen, brandrådgiver, afdelingsleder øst, DBI, og Anders Bach Vestergaard, certificeret brandrådgiver, chief specialist, Rambøll.
SPOR 2: Træ, biogene & genanvendte materialer
Biogene materialer spiller en voksende rolle i bæredygtigt byggeri. Igennem cases og innovative løsninger får du sat fokus på, hvordan træ kan kombineres med andre naturlige materialer, genbrugstræ og biogen isolering.
Du kan høre mere om alternativer til terrændæk i beton og gamle danske traditioner på skruer. Sporet bliver modereret af Lone Feifer, programdirektør, VELUX Group, og du kan også høre Lasse Skov Viborg, bygningskonstruktør, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Anders Mainz, ejerleder, Anders Mainz, og Kristoffer Tejlgaard, founder, Atelier Kristoffer Tejlgaard.
Bliv inspireret, bliv opdateret og skab forbindelser med andre passionerede træ-entusiaster! Tilmeld dig Build in Wood her!