23948sdkhjf

Ivarsson sætter turbo på vækst

Virksomheden introducerer facadematerialekoncept Equitone, som har været anvendt flere steder i Europa, til skandinavisk byggeri.
Danske Ivarsson sætter nu turbo på den skandinaviske ekspansion. Med en stærk international organisation i ryggen introducerer virksomheden et komplet facadematerialekoncept til skandinavisk byggeri.

Facadematerialet Equitone er allerede kendt blandt europæiske arkitekter, og byggerier som den særlige kontorbygning ”Innovatoren” i Venlo, Holland og det nye musikhus i Wien, er blevet skabt ved hjælp af byggematerialet.

- Vi er en del af en stærk international organisation, og det betyder, at vi har solide kapaciteter hvad angår produktion, udvikling og innovation. Resultatet er, at vores produktudvikling matcher niveauet på de allerstørste aktører på markedet. Derfor bliver især også vores energirigtige facadeløsninger anvendt i selv de mest prestigefyldte byggerier, siger administrerende direktør Thomas Bentsen.

Energirigtige facadeløsninger
At Ivarsson sætter alle sejl ind på at skabe vækst vidner også den nylige udnævnelse til Gazelle-virksomhed om. Prisen uddeles til de virksomheder, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Ivarsson er kendt som udviklere af en række systemløsninger. På et marked præget af stor konkurrence skiller virksomheden sig ud ved at levere energirigtige facadeløsninger til konkurrencedygtige priser.

- I over 30 år har idégrundlaget hos Ivarsson været at forhandle innovative kvalitetsprodukter til byggeriet, der stiller stadig højere krav til kvalitet, miljø og sikkerhed, og med lanceringen af Equitone på markedet er det en udvikling vi fortsætter. Facader monteret med Equitone fibercement materialer er tynde og lette, hvilket betyder, at der er et væsentligt mindre forbrug af råstoffer sammenlignet med traditionel muret eller betonbyggeri, fortæller administrerende direktør Thomas Bentsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078