Hæder til byggeriets ungdom
Vinderne af DM i Skills 2013 er netop kåret efter en tre dage lang dyst på
Måneders hårdt arbejde og forberedelse ude på landets erhvervsskoler, værksteder, kantiner og kontorer kulminerede lørdag eftermiddag. Her blev vindere fra 31 erhvervsuddannelser kåret ved DM i Skills 2013 i Aarhus NRGI Park og Arena.
Royal hæder til vinderne
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der er æreshåndværker i Aarhus, overrakte præmierne til landets bedste erhvervsuddannelseselever. Han var meget imponeret af de dygtige deltagere.
- Jeg ser, at I alle lægger en kæmpe energi og alt jeres hjerteblod i jeres arbejde. Sådan skal det være. Det er sådan, vi vil have det, sagde Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til deltagerne.
Over 250 unge elever og lærlinge fra erhvervsuddannelserne deltog ved DM i Skills 2013. 31 fag var med som konkurrencefag - fx tekniske isolatører, industriteknikere, møbelsnedkere, frisører, bagere og mediegrafikere. For allerførste gang var også detailuddannelserne repræsenteret ved det store mesterskab, der i år havde Aarhus som vært. Med et rekordstort antal besøgende fik rigtig mange et indblik i erhvervsuddannelsernes mangfoldighed. Og de fik mulighed for at lade sig imponere af deltagernes høje faglige niveau, arbejdsomhed, vilje og kreativitet.
Vinder af DM i Skills 2013:
Anlægsstruktør (arbejder parvis)
Alexander Andreasen, Spjald, Spjald Entreprenør Forretning A/S, Herningsholm Erhvervsskole
Simon Kjær Hviid, Thyborøn, Ib G. Jensen, Herningsholm Erhvervsskole.
Brolægger (arbejder parvis)
Daniel Abildgaard Lauridsen, Vordingborg, Dansk Kvalitets Brolægning, Københavns Tekniske Skole.
Tobias Thøger Gram, Hillerød, Kaptains Brolægning, Københavns Tekniske Skole.
Bygningsmaler: Jacob Kofod, Aakirkeby, Malerfirma Brian Kofod, Aakirkeby, Syddansk Erhvervsskole.
Bygningsstruktør: Jeppe Mosegaard Johansen, Christiansfeld, NCC Construction Danmark, AMU Vest.
Elektriker: René Svarrer Christensen, Frederikshavn, Strandby Elteknik A/S, EUC Nord.
Flisemurer: Søren Hvidberg Henriksen, Hjørring, Kaj Mølbjerg A/S, EUC Nord.
Glarmester: Mathias Dittman Wriedt, Birkerød, Glarmester H.P. Olsen & Søn, København, EUC Nordvestsjælland.
Gulvlægger - på grund af tekniske problemer er alle deltagere kåret som vinder
Casper Kanne De Claville, Faaborg, Faaborg-Midt Gulve, Mercantec.
Christian Thomsen, Odense, OK Gulve, Mercantec.
Jeppe Haulrik Andersen, Lystrup, Hammelsvang A/S, Mercantec.
Kasper Lind Ipsen, København N, Allan Olsen Gulvbelægning Eftf. ApS, Københavns Tekniske Skole.
Teddy Robert Haaeman, Frederiksberg, BT Gulve A/S, Københavns Tekniske Skole.
Murer: Mathias Nielsen, Holstebro, DD Huse, Herningsholm Erhvervsskole.
Tagdækker: Anders Stürup Jelager, Helsingør , KBK Tangententreprise A/S, EUC Nordvestsjælland.
Teknisk Isolatør: Philip Larsen Sonnichsen, Søborg, Kr.Dreyer A/S, EUC Nordvestsjælland.
Tækkemand: Eskil Nerland Duus, Stråtækker Michael Jakobsen, Den jydske Haandværkerskole.
Tømrer: Tobias Skov Pedersen, Skovlunde, N.A. Nielsen og Søn, Københavns Tekniske Skole.
Vvs- energiuddannelsen: Mike Dethlefsen, Vejen, Vejen VVS-service Aps, Hansenberg.
En række af vinderne deltager ved WorldSkills - VM for erhvervsuddannelser i Leipzig til sommer. DM i Skills 2014 finder sted i Aalborg den 23.-25. januar. I alt 28.000 mennesker besøgte DM i Skills 2013.