23948sdkhjf

Bygningsstyrelsen udbyder stor entreprise

Der er netop åbnet op for anmodninger om prækvalifikation til facadeentreprisen på det 42.000 m² store Panum-byggeri. Der er tale om en kontrakt til 140 mio. kr.
Første spadestik til den storstilede udvidelse af Panum i København blev taget tilbage i august måned, og går alt efter planen, kan det 42.000 m² store universitetsbyggeri indvies i 2015.

Det store byggeri, som i dag bærer navnet Mærsk Bygningen, opføres af Bygningsstyrelsen, som netop har åbnet op for anmodninger om prækvalifikation til facadeentreprisen.

Entreprisen omfatter færdigprojektering af en allerede udviklet facadeprototype, der er udarbejdet i glas, tynd- og fibercementplader. Hertil kommer produktoptimering, produktionsoptimering, levering og montering af alle nybyggeriets facadeelementer inkl. alle gående partier, udvendige indklædning, samt en udvendig bevægelig solafskærmning. Det samlede facadeareal for entreprisen udgør ca. 16 500 m² og har en anslået værdi af cirka 140 mio. kr. ex. moms.

Bygningsstyrelsen oplyser, at man forventer at prækvalificere fem virksomheder, og at vinderen udvælges med vægt på følgende kriterier:

1) Økonomisk styrke til at løse opgaven
2) Stor erfaring fra større facadeprojekter
3) Betydelige faglige kvalifikationer vurderet ud fra dels ansøgers projekteringserfaring, og dels ud fra erfaring fra produktion af facadeleverancer og montage.

Fristen for at komme i betragtning er den 21. januar 2013. Læs mere under Licitationer her på Building Supply.

Fakta
Det nuværende Panum er bygget i 1970’erne og 1980’erne. Med udvidelsen får fakultetets forskere og studerende blandt andet nye laboratorier, auditorier og undervisningslokaler samt cykelkælder og kantine. Samtidig bliver der skabt nye grønne parkområder, en boldbane, en stor ny forplads og et udsigtspunkt med mulighed for offentlig adgang på øverste etage.

Byggeriet er blandt andet gjort muligt via en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på cirka halvdelen af de samlede byggeudgifter. De øvrige midler kommer primært fra en bevilling afsat på Finansloven 2010 til modernisering af universiteternes laboratoriefaciliteter. Bygningsstyrelsen er bygherre og står for opførelsen af det nye Panum.

Byggeriet følger tankegangen i bydelsprojektet 'Vidensbydel Nørre Campus', som er et projekt, der skal binde Københavns Universitet, Rigshospitalet, De Gamles By, Fælledparken og Nørrebros øvrige naboer og virksomheder bedre sammen.
Kommenter artiklen (5)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094