23948sdkhjf

Roslev rykker ind på Aarhus Havn

Aarhus Havn er for tiden en af Danmarks største byggepladser med projekter som Lighthouse og Navitas, og de mange hundrede håndværkere får nu en ny nabo, der kan hjælpe med de løbende forsyninger af materialer og værktøj til arbejdet.
Roslev Trælasthandel åbner den 1. februar dørene for en ny håndværkerbutik på nordhavnen i Told & Skats gamle bygninger. Butikken vil have et bredt sortiment af materialer og værktøj, der gør det muligt at komme hurtigt videre, hvis lageret af fugemasse slipper op eller klingen på vinkelsliberen knækker.

- Vi skal være der, hvor skorstene ryger, og der er så meget gang i byggeriet i Aarhus, at vi ikke kunne sige nej, da muligheden opstod for at åbne på havnen. Der er jo ingen leverandører til byggefaget med fast adresse i nærområdet nede på havnen, så det er simpelthen perfekt for os – og forhåbentlig også for håndværkerne – at vi kan være til stede lige i byggepladsernes baghave, fortæller Magnus Damgaard, der er trælastdirektør for Roslev i Skive og også kommer til at stå i spidsen for filialen i Aarhus.

Tager rundt til byggepladserne
Butikken på Aarhus Havn bliver små 200 m² med et bredt sortiment, der vil kunne dække de fleste akutte behov. Derudover vil Roslev have stor fokus på effektiv levering til håndværkerne på havnen og virksomhederne i Østjylland.

- Vores flade organisation gør os meget fleksible, så vi kan reagere hurtigt. Samtidig er en af Roslevs forcer en effektiv logistik, så bestiller man hos os i butikken inden kl. 16, kan vi levere materialerne næste morgen. Kunden skal ikke have noget bøvl, så vi går meget op i, at der ikke er fejl i leverancerne eller papirerne, siger Magnus Damgaard.

Butikken på Sverigesgade 6, 8000 Aarhus C slår dørene op den 1. februar. Tre ansatte vil være klar til at hjælpe kunderne, og en medarbejder vil løbende tage rundt på de forskellige byggepladser i området for at servicere dem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124