Fire bud på Faaborg havnebad
Firmaet Mogens Pedersen, Nyborg kom med det billigste bud, da der for anden gang blev afholdt licitation på Faaborgs nye havnebad. Om buddet sikrer firmaet opgaven er dog endnu ikke afklaret.
Læs mere: Licitation annulleret i Faaborg.
Nu har der så været afholdt en ny licitation. Det blev til bud fra Mogens Pedersen, Nyborg, MT Højgaard, E. Pihl & Søn samt CG Jensen. Det skriver Ugeavisen Faaborg.
Billigste bud, som lød på 14 mio. kr., kom fra byggefirmaet Mogens Pedersen. Det er dog stadig over det budgetterede. Om byggefirmaet får opgaven vil afdelingsleder i Faaborg-Midtfyn Kommunes natur- og
landskaber, Svend Petersen, derfor ikke sige noget om.
Kommunen ser nu nærmere på tal og detaljer i de indkomne tilbud.