23948sdkhjf

Nyt plejecenter til 60 beboere i Taastrup

Det nye Birkehøj Plejecenter opføres i totalentreprise af Jönsson a/s i samarbejde med Mangor og Nagel, Mangor og Nagel Plan+Landskab samt Skude og Jacobsen.
Efter at Høje-Taastrup Kommune måtte opgive at genhuse de ældre i den gamle Rønnevangsskole, som rives ned på grund af skimmelsvamp og PCB-forurening, opfører kommunen nu med Jönsson a/s som totalentreprenør det helt nye Birkehøj Plejecenter, der om et års tid kan byde velkommen til fremtidens beboere.

- Det er fantastisk at kunne give noget tilbage til de ældre, som har slidt et helt liv for os andre, sagde borgmester Michael Ziegler efter at have taget første spadestik til helt nyt topmoderne plejecenter med 5.333 m² lyse boliger og fællesarealer samt åben sansehave med tagterrasser.

Godt 70 mennesker, der var mødt op til det første spadestik, hvor der også blev til ord fra Robert Mayer, adm. direktør for Jönsson a/s, som skal forestå byggeriet som totalentreprenør i samarbejde med Mangor og Nagel som arkitekt, Mangor og Nagel Plan+Landskab som landskabsarkitekt samt Skude og Jacobsen som ingeniør.

Allerede til sommer holder byggeriet rejsegilde, og i foråret 2014 ventes 60 beboere at kunne flytte ind.

Facade formes af tiden
Plejecenteret navngives efter det gamle gartneri, der indtil 1968 lå på den grund, som nu huser naboen Rønnevangscentrets p-pladser og opføres som en energiklasse 2015-bygning med en ydre skal i naturskiffer og et indre gårdmiljø med facader i træbeklædning.

- På den måde får man en bygning, der udadtil er robust og vejrbestandig og med tiden opnår en flot patina, mens den indadtil i gårdhaven med tagterrasserne har et varmt, lyst og let udtryk, siger Jönsson a/s' byggeleder på projektet, Mette Friis.

- Plejecentret bygges i tre etager i en U-form, hvor der placeres seks boenheder i hvert ben, mens et 900 m² stort servicecenter placeres centralt i den midterste sektion. På sydsiden opfører vi tagterrasser på første og anden sal. Fra dem bliver der adgang via udvendige trapper til den centrale sansehave, som på grund af tagterrasserne bliver åben mod syd, således at der kommer mest muligt sollys ind.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088