23948sdkhjf

Endnu en stor ordre til Velfac

For anden gang på blot en uge sikres en større leverance til en boligrenovering. Denne gang er der tale om 2.700 vinduer til et byggeri i Tune ved Roskilde.
I sidste uge sikrede Velfac sig en ordre af de helt store, da Horsens-virksomheden fik til opgave at levere intet mindre end 6.528 vindueselementer til renovering af 544 boliger i Albertslund Syd.

I denne uge er det lykkedes at komme med i endnu et renoveringsprojekt – denne gang i Tune ved Roskilde – hvor Greve Boligselskab skal istandsætte 217 lejligheder og rækkehuse i Elkærparken.

Key account manager Claus Haastrup oplyser, at der er tale om en ordre på i alt 2.700 energiklasse A-vinduer. Til lejlighederne har bygherren valgt træ/alu-systemet Velfac 200, mens der til rækkehusene er valgt skal den nye energioptimerede udgave; Velfac 200 Helo, der er udført i et patenteret kompositmateriale.

- Der er ingen visuel forskel. Men styrke- og energimæssigt udmærker Velfac 200 Helo sig i forhold til det originale system. Det er stærkere og isolerer bedre, forklarer Claus Haastrup.

Elkærparken i Tune er en rækkehusbebyggelse i to plan. Bebyggelsen er opført i muret byggeri i 1975. De 217 boliger er placeret i fire grupper med fælles parkeringsplads. Bygherren Greve Boligselskab gennemfører renoveringen i samarbejde med entreprenør Enemærke & Petersen, rådgiver Oluf Jørgensen A/S og White Arkitekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094