23948sdkhjf

En første for CG Jensen på Cityringen

CG Jensen skal etablere en kantbjælke på en støttevæg på metrobyggepladsen Tømmergraven. Det er selskabets første permanente betonarbejder på Cityringen.
Metrobyggepladsen Tømmergraven er startområde for det ene sæt tunnelboremaskiner på Cityringen i København, og når den nye metrolinje er færdig, bliver Tømmergraven servicecenter for materiellet. Adgangen til metroen er via en ”Cut & Cover tunnel”, hvor siderne er etableret som sekantvægge.

CG Jensen har vundet arbejdet med at etablere en kantbjælke på oversiden af støttevæggen. Det oplyser selskabet på sin hjemmeside.

Bjælkens samlede længde er ca. 600 meter med et tværsnit, der varierer fra 1,2 til 1,8 m². Inden betonarbejderne kan gå i gang, skal der fjernes 8.000 m³ jord og bortsprænges 1.200 m³ beton.

Første permanente arbejde
CG Jensen har længe været i gang på metrobyggepladserne med forberedende arbejder, men denne opgave er vores første hvad angår permanente betonarbejder til Cityringen.

Bygherre er Copenhagen Metro Team A/S. Arbejdet strækker sig efter planen frem til marts 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109