23948sdkhjf

3.810 besøgte VandTek 2012

70 produktnyheder, to ministerbesøg og stor tilslutning til de faglige konferencer, da vandbranchen mødtes på VandTek i Odense Congress Center.
Vand- og spildevandsbranchens konferenceudstilling sluttede fredag eftermiddag ovenpå fire dage med stor aktivitet på et højt fagligt niveau.

VandTek bød blandt andet på 168 udstillere, flere interessante konferencer og 24 timers idéudvikling med øje for det kinesiske eksportmarked. Udstillingen havde ugen igennem 3.810 besøgende.

Tilfredshed med nyt tiltag
Kristian Friis, chefkonsulent ved DANVA, glædede sig over en velkørende VandTek med god variation i indhold og flere prominente besøg:

- Vi har haft en fin konferenceudstilling, hvor folk har kunnet netværke med samarbejdspartnere og møde nye og gamle kunder. Aktivitetsniveauet har været fint, og vi er stolte af, at det faglige niveau er så højt, at både miljøminister Ida Auken og klima- og energiminister Martin Lidegaard prioriterede at deltage, siger Kristian Friis.

Han var dertil meget tilfreds med de over 900 konferencegæster på udstillingen, og over det nye tiltag med 24-timers eksportprojektkonkurrence, hvor unge talenter fra branchen beskrev en case til at komme ind på det kinesiske marked.

Vil gøre det endnu bedre
Thue Jensen fra messe- og konferencearrangøren MCH lagde vægt på opbakningen og en stor indsats fra både virksomheder, brancheorganisationer og andre interessenter:

- Nu venter en evalueringsproces frem mod den næste VandTek, hvor vi vil bruge de mange gode input, vi har fået fra udstillerne, siger han.

Prisvindere på VandTek 2012
Flere priser blev uddelt på VandTek, blandt andet G. O. Andrups Grundvandspris til Walter Brüsch fra GEUS, DANVAs Energipris til VandCenter Syd, NoDig Miljøpris til Grib Vand, NoDig Most Innovative til Københavns Energi og NoDig Publikumspris til Næstved Forsyning. Prisen for bedste eksportprojekt i 24-timerskonkurrencen gik til Clean River Technology.

Desuden blev der uddelt hele 37 mio. kr. til projekter gennem VTU-fonden

Se mere på: www.vtu-fonden.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078