23948sdkhjf

Avis: Udviklingsselskab truer Hillerød med millionkrav

Udsigten til, at et storcenter ved Hillerød ikke bliver til noget, har nu fået udviklingsselskabet M. Goldschmidt Holding til at overveje erstatningskrav mod kommunen.
Efter at have arbejdet med planer for et kæmpe butikscenter i Hillerød siden 2006 lader udviklingsselskabet M. Goldschmidt Holding til at have opgivet projektet.

Det skriver Hilleroed.lokalavisen.dk.

Selskabets ejer, Michael Goldschmidt, har ifølge avisen således sendt et brev til Hillerøds borgmester Kirsten Jensen samt byrådets medlemmer. Heri fremgår det blandt andet, at man overvejer et erstatningskrav mod kommunen for de omkostninger udviklingsselskabet har haft i forbindelse med centerprojektet.

- Jeg har til dato investeret mere end 300 millioner kroner i projektet, og den samlede projektværdi udgør cirka to milliarder kroner. Stilstanden koster mig adskillige millioner kroner hver måned, og jeg skal ikke lægge skjul på, at min tålmodighed nu er opbrugt. Vi har overvejelser om at kræve erstatning fra Hillerød Kommune for de betydelige forgæves omkostninger(...) Vi har i den forbindelse haft vores eksterne advokater til at vurdere vores retsstilling(...) og vi har fået bekræftet, at grundlaget for at rejse erstatningskrav overfor kommunen ubetinget er til stede, står der ifølge Hilleroed.lokalavisen.dk i brevet.

Mange bump på vejen
Centerprojektet er siden 2006 løbet ind i adskillige forsinkelser og problemer.

Senest kom det frem, at M. Goldschmidt havde droppet planerne om at indrette kæmpebutikker i centret, men også så på muligheden for at etablere en række mindre butikker.

Læs mere: Nye planer for centerprojekt.

Udviklingen skulle til blandt andet være forårsaget af regeringens ide om, at begrænse byggeri af store varehusbutikker i byer med under 40.000 indbyggere. Idet Hillerød har lidt over 30.000 indbyggere ville det sætte en ny hindring i vejen for centerplanerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07