23948sdkhjf

Fra landidyl til moderne bydel: 400 boliger på vej

Lokalplanen er vedtaget, og de første boliger står efter planen klar i 2027

400 boliger og en helt ny bydel er på vej til Gladsaxe. 

Det står klart, efter byrådet i Gladsaxe Kommune i denne uge har vedtaget lokalplanen, der tillader Alfa Developments byudviklingsprojekt omkring Mørkhøjgård. 

Projektet omfatter over 400 nye boliger, heraf 20 pct. almene boliger.

Fredet gård 

Som en del af projektet bliver den fredede Mørkhøjgård istandsat. Den vil blive et centralt omdrejningspunkt med blandt andet fællesfaciliteter for områdets beboere.

Det fem hektar store areal omkring Mørkhøjgård, som Statens Ejendomsselskab, Freja, har solgt til Alfa Development, skal blandt andet rumme et serviceret boligfællesskab som en del af bebyggelsen. 

Siden DTU Fødevareinstitut i 2017 lukkede og slukkede for aktiviteterne i Gladsaxe, har grunden omkring Mørkhøjgård ellers ligget ubrugt hen.

Lokalplanen er endelig gældende i starten af det nye år, når den fire uger lange klagefrist er udløbet. Alfa Development forventer, at de første beboere kan flytte ind i 2027.

Godt samarbejde 

- Selvom det har været en lang proces, er den givet rigtig godt ud. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med bygherren Alfa Development og Statens Ejendomsselskab Freja undervejs, hvor vi i fællesskab har tillpasset projektet, så det tilgodeser de principper og værdier, der betyder noget for Gladsaxe i byudviklingen, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse i en pressemeddelelse. 

Så sent som torsdag vandt Gladsaxe Kommune Bygherreprisen ved Building Awards 2024 for sin evne til at prioritere borgernes behov og arbejde for en robust økonomi ved at tiltrække flere borgere og arbejdspladser.

Det bliver dog ikke med kommunen som bygherre i denne omgang. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063