23948sdkhjf

Ny direktør i spidsen for L&H-Rørbyg

Kemp & Lauritzen sætter med ansættelsen af Ole Arenfeldt Jensen som ny direktør i L&H-Rørbyg nu øget fokus på at styrke selskabets position på vvs/rør-markedet.
L&H-Rørbyg får fra 1. november ny direktør i form af Ole Arenfeldt Jensen, der sætter sig i spidsen for at videreudvikle selskabets kompetencer inden for VVS, rørinstallationer, industriservice og fjernvarme i hele Danmark samt i Norge.

Ole Arenfeldt er uddannet cand. merc fra Handelshøjskolen i Aarhus og kommer fra en stilling som COO i Logstor Group. Tidligere har han været regionsdirektør i Wavin samt adm. direktør for Nordisk Wavin.

Mere forretningsforståelse i projekter
Han glæder sig til at kaste sig over opgaverne i L&H-Rørbyg og sætte gang i opgaven med at udvikle selskabet, øge samarbejdet i de mange projekter og professionalisere arbejdet i de enkelte entrepriser i endnu højere grad fremadrettet.

- Jeg tænder på kompleksiteten i L&H-Rørbygs projekter og finder det spændende at arbejde med selskabets store entrepriser, der ofte er komplekse og teknisk krævende. Her bliver det min fornemmeste opgave at forsøge at få indbygget endnu mere forretningsforståelse og samarbejde ind i projekterne, siger Ole Arenfeldt om den nye rolle i L&H-Rørbyg.

Bedre samarbejde mellem faggrupper
Han kommer med stærk ledelses- og forretningsmæssig ballast i rygsækken, og vil på det tekniske felt læne sig op af de mange kompetente fagfolk internt i organisationen.

- Der er store faglige traditioner inden for dette område, og derfor ligger der også en enorm opgave i at få faggrupper til at arbejde bedre sammen og optimere processerne. Det kræver nytænkning at løse opgaverne bedre og smartere og her kan jeg komme med friske øjne
udefra, siger Ole Arenfeldt.

Vil skabe vækst i samspil mellem fagområder
For Ole Arenfeldt rummer selskabet en række vækstmuligheder – ikke mindst på baggrund af det tætte samspil med de øvrige fagområder i Kemp & Lauritzen-koncernen.

- L&H-Rørbyg har et stort potentiale for videreudvikling qua vores størrelse samt med hele Kemp & Lauritzens organisation og fagkompetencer i ryggen. Vi skal i hele organisationen blive endnu bedre til at udnytte, at vi er tre stærke selskaber og videreudvikle alle fagene sammen, siger Ole Arenfeldt Jensen.

L&H-Rørbyg udfører en lang række opgaver og besidder en række særlige kompetencer inden for industrielle røranlæg – herunder til olie/gas-industrien herhjemme og i Norge – og selskabet har afdelinger i Hvidovre, Kalundborg, Odense, Fredericia, Herning Aarhus og
Aalborg. Desuden arbejder selskabet med fjernvarmeprojekter i både Danmark og Norge samt løser en lang række serviceopgaver inden for VVS-området. L&H-Rørbyg omsatte i 2011 for 548 mio. kr. og beskæftigede godt 430 personer – og indgår som et af tre selskaber i
Kemp & Lauritzen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09