23948sdkhjf

YIT vil fremme energioptimeringer med nyt koncept

Installatør- og ventilationsvirksomheden vil med et nyt koncept, som giver hurtigt overblik over og forslag til udførsel af mulige energioptimeringer, øge omsætningen indenfor energioptimeringer.
Mens mere end 50 procent af alle erhvervslejere gerne vil betale mere i leje for grønne bygninger og lokaler med lavere energiforbrug, kan de imidlertid have svært ved at overskue hvordan bygningerne bedst muligt energioptimeres. Det vil YIT rode bod på med et nyt koncept, eServiFlex.

YIT’s nye koncept er bygget op i fleksible servicemoduler, hvor virksomheden kan vælge en eller flere serviceydelser. Dermed får alle virksomheder uanset størrelse økonomisk mulighed for at investere i energioptimering af ejendommen.

- Med eServiFlex har vi samlet vores brede tekniske ekspertise under en paraply. Man kan vælge præcis den serviceydelse man har brug for - eller råd til. Og uanset om man vælger grundmodulet, etjek der koster ganske få tusinde kroner, eller om man vælger den helt store energiløsning, er der penge at spare - og ofte i løbet af meget kort tid, siger afdelingsleder Henrik Zederkof fra YIT.

En bygning i god stand har højere værdi
Grundmodulet i YITs nye løsning er et eTjek, hvor YITs teknikere laver et grundigt tjek af virksomhedens energiform. Her bliver bygningen gennemgået fra A til Z, ligesom de mennesker der bruger bygningen til daglig bliver inddraget. På den baggrund foretager YIT en analyse, der munder ud i en konkret energirapport til virksomheden med forslag til forbedringer.

- Der er flere årsager til, at det er en god ide at holde bygningerne i god form. F.eks. skaber et velfungerende ventilationsanlæg et godt indeklima, og det giver mere effektive medarbejdere. Desuden stiger bygningens værdi ofte, når det indvendige virker som det skal, samtidig med at tekniske installationer der yder optimalt for mindst muligt energi, har en højere levetid og lavere vedligeholdelsesomkostninger, siger Henrik Zederkof.

På konkrete arbejder har YIT selv folk til at arbejde med el, VVS, installationer o.l. På andre opgaver sidder en af YITs ansatte med de relevante kompetencer som projektleder, mens der hyres f.eks. tømrer ind på projektet.

Gode erfaringer fra store projekter
Et konkret eksempel på fordelen ved at se nærmere på energioptimering af bygninger stammer fra en folkeskole i Halsnæs Kommune, som YIT i 2009 indgik en stor ESCO-aftale med.

Her har YIT for nyligt reguleret og optimeret på driftstiderne på ventilationsanlægget. Skolens investering var på ca. 45.000 kr. – og i YITs efterfølgende rapport lød besparelsen på hele 60.000 kr. per år. Altså en tilbagebetalingstid på under ét år.

Skal udgøre halvdelen af omsætningen
Perspektiverne for eServiFlex og relateret arbejde med energioptimeringer er, at området skal op og udgøre cirka halvdelen af YITs omsætning i Danmark bredt set.

- Vi kan se på hvordan man kan tage dele ud af hele den store ESCO-pakke og gøre det mere overskueligt for den mindre kunde, forklarer Henrik Zedorf om erfaringerne, som YIT efterhånden har gjort sig på området.

YITs erfaringer fra ESCO-projekterne i Halsnæs og Helsingør kommuner har været med til at øge virksomhedens viden og evner på området. Samtidig er det en medvirkende faktor i, at YIT på Sjælland er stærkt på vej mod at indfri målsætningen om at hente 50 procent af omsætningen fra feltet.
Læs mere om: YIT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095