23948sdkhjf

Henry Jensen vinder kollegierenovering

Det rådgivende ingeniørfirma har vundet totalrådgivningen på en ombygning og renovering af Teknisk Kollegium i Odense, hvor 115 lejemål skal ombygges til 83 ungdomsboliger.
Teknisk Kollegium på Jagtvej i Odense skal ombygges fra at være et traditionelt kollegium til i stedet at være individuelle ungdomsboliger.

Henry Jensen A/S i Odense har vundet totalrådgivningsopgaven på projektet. Det skriver Udbudsvagten.

Den eksisterende kollegiebygning indeholder kælder, parterre, stue, 1. sal, 2.sal og tageetage. Der er for nuværende registreret 115 lejemål, herunder gymnastiksal og lokaler udlejet til børnehave.

Efter ombygning og renovering skal der være 83 ungdomsboliger med køkken og bad/toilet. Boligerne i det nyrenoverede Teknisk Kollegium bliver udført med individuel måling af vand, varme og el. Alle eksisterende installationer demonteres og erstattes af energirigtig og CO2 venlig opbygning af anlæggene.

Ifølge udbudsteksten skal totalrådgivningen udføres som miljørigtig projektering, med fokus på bæredygtighed efter vugge til vugge princippet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097