23948sdkhjf

Bag 35.000 almene boliger: Tømreruddannet er ny byggechef

Martin Danskov Thomsen er ny bygge- og udviklingschef i Boligkontoret Danmark. Han har en alsidig baggrund

Det er en mand, der kender faget helt fra bunden. Når Martin Danskov Thomsen den 9. januar 2023 træder ind ad døren som ny bygge- og udviklingschef i Boligkontoret Danmark, er det med erfaring fra både det almene, entreprenørbranchen, ingeniør- og arkitektvirksomheder og længere tilbage med en uddannelse som først tømrer og siden bygningskonstruktør.

Senest har han været områdechef for Sjælland og øerne hos Domea.

I Boligkontoret Danmark bliver Martin Danskov Thomsen en del af en byggeafdeling med 10 medarbejdere på Havneholmen i København og fem medarbejdere i vest. I alt administrerer organisationen 35.000 almene boliger i hele Danmark.

Afdelingens byggeprojekter omfatter blandt andet renoveringssager, store helhedsrenoveringer og udvikling af nybyggeri.

Ser muligheder i et usikkert marked

I store dele af den almene sektor er nybyggeriet på vågeblus på grund af høje byggepriser og en usikker markedssituation.

– Vi kan simpelthen ikke bygge nyt i den kvalitet, vi gerne vil, og jeg tror, at vi må se i øjnene, at det vil være realiteten i det meste af 2023. I stedet må vi se mulighederne i situationen og gøre bygherrefunktionen klar, til der igen kommer gang i nybyggeriet, siger Martin Danskov Thomsen, der i den forbindelse blandt andet peger på en øget digitalisering.

– Jeg ser store styrker i den digitale understøttelse, det gælder både for den enkelte medarbejder; at de har de rette digitale redskaber, og det gælder også kommunikationen mellem administration, drift og beboerdemokrater, hvor det digitale har et stort potentiale, udtaler den kommende bygge- og udviklingschef.

Martin Danskov Thomsen

Født: 1977

Karriere: 

Fra 9. januar 2023 byggechef i Boligkontoret Danmark. 

Tidligere områdechef for Sjælland og øerne og bygherreansvarlig i Domea, byggeteknisk rådgivning i Jahn & Partnere A/S, byggeleder

Uddannelse:  Bygningskonstruktør og tømrer

Kilde: Boligkontoret Danmark

- - - -

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094