23948sdkhjf

Østjysk koncern udvider med nyt forretningsben

Udvidelsen bringer Aros & Co-koncernen op på 255 medarbejdere

Den Aarhus-baserede byggekoncern Aros & Co får et nyt familiemedlem, Aros Clean. Selskabet er det tredje i gruppen og supplerer Aros Maler Entreprise og Aros Development. 

Aros Clean skal - som navnet antyder - varetage rengøringsentrepriser på de mange byggerier, som de to søsterselskaber er involveret i. 

– Vi har i mange år stået for rengøringsentreprisen på mange af vores malerprojekter, så vi har stor erfaring med at løse de opgaver. Det vi vil gøre anderledes med vores eget rengøringsselskab er, at anvende samme styringsværktøjer og kvalitetssikring som i de andre selskaber, fortæller adm. direktør i Aros Maler Entreprise og Aros Clean, Simon Elkjær, i en pressemeddelelse om det nye selskab.

Han påpeger samtidig, at man samtidig kan lette arbejdet for projektlederen på byggeriet.

– Vores mål er, at vi skal varetage alle rengøringsentrepriser på vores malerentrepriser, og det er vi godt i gang med at føre ud i livet, fortæller Simon Elkjær også. 

Medejere fra firma-familien 

Tina Elgaard er ansat som produktionsdirektør i Aros Clean, hvor hun også er blevet en del af ejerkredsen, der også tæller Simon Elkjær og Christian Aagaard-Brandenborg, der også er økonomidirektør i Aros Maler Entreprise og Aros Development. 

Rengøringsfirmaet har netop indgået kontrakter om maler- og rengøringsentreprisen på 1.000 boliger til udførelse i 2023. I opgaverne benyttes både egne rengøringsfolk og underentreprenører. Virksomheden tilbyder som supplement til rengøring på byggeentrepriserne også rengøring til erhvervsvirksomheder og private.

Med udvidelsen er der nu 225 medarbejdere under Aros & Co-hatten. Aros Maler Entreprise er størst med 180 medarbejdere, Aros Development tæller 65 medarbejdere, mens nytilkomne Aros Clean har 10 ansatte.

Firma-familien tilbyder malerentrepriser, levering og montering af porebeton og vinduesfalse samt rengøring. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11