23948sdkhjf

Over 400 ansatte: Nordjyder satser med opkøb i Glostrup

Efter at have afsøgt mulighederne for at udvide sin eksisterende forretning i Københavnsområdet i en periode, har Uggerly Installation slået til: Den store nordjyske installatørvirksomhed offentliggør "med stor tilfredshed" købet af aktiviteterne i Enco-El af Stig Weberg og de øvrige aktionærer.

I forvejen havde Uggerly en forretning i Glostrup området med cirka 25 ansatte. Med opkøbet integreres de i Enco-El under ledelse af regionsdirektør Stig Weberg og afdelingschef Martin Østergaard, som tidligere var henholdsvis indehaver og direktør samt partner og direktør.

– Med opkøbet af Enco-Els aktiviteter og sammenflytningen på deres lokation på Erhvervsvej i Glostrup har vi skabt en betydelig stærkere position for Uggerly i hele Københavnsområdet, udtaler adm. direktør Henrik Uggerly om købet, der blev en realitet med årsskiftet.

– Det glæder mig også rigtigt meget, at den nuværende ledelse i Enco-El, Stig Weberg og Martin Østergaard forsætter som daglig ledelse for de samlede aktiviteter i København og fremover også indgår i Uggerlys ledergruppe som medejere, tilføjer installatør-direktøren.

Efter opkøbet har Uggerly Installation mere end 100 medarbejdere i København. Siden Henrik Uggerly og broderen Jens overtog firmaet for snart 30 år siden, er det vokset til nu at være mere end 400 medarbejdere og en landsdækkende aktør indenfor el og vvs-tekniske installationer.

Enco A/S - EL
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 86,4 89,3 72,3
Bruttofortjeneste 28,9 43,6 41,1
Resultat af primær drift -10,7 4,8 5,1
Resultat før skat -11,1 4,6 4,9
Årets resultat -8,7 3,6 3,8
Balancestatus 30,3 37,4 26,3
Egenkapital -0,8 11,0 10,1
Antal ansatte 64 77 78
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085