23948sdkhjf

Sydjysk entreprenør vinder kommunes største daginstitution nogensinde

140 børn kan se frem til at få helt nye rammer at boltre sig på, når Hedensted Kommunes største daginstitution nogensinde slår dørene op i 2024 på Årupvej vest for Hedensted by.

Entreprenørfirmaet CJ A/S er i samarbejde med Vita Ingeniører og GPP Arkitekter udvalgt til at opføre den nye, endnu unavngivne daginstitution, som får vidstrakte, grønne fællesarealer og grønne tage.

Opførelsen af den nye daginstitution har et samlet budget på knap 40 mio. kr. Byggestart er sat til medio 2023 og forventes færdig cirka et år senere.

Grønt i grønt

Daginstitutionens bygninger bliver opført i en klynge af kvadratiske skovhuse, som åbner sig mod naturen til alle sider. Tanken er, at de grønne områder, der anlægges, komme helt tæt på og også kunne opleves indefra.

Ved at kombinere naturlige materialer, grønne tage og et udeareal, der både får bakkelandskaber, vildtvoksende græsser, frugtbuske og spredte træer, vil man opnå harmoniske og naturlige omgivelser.

Samtidig tager indretningen højde for, at der vil komme forskellige grupper af børn i den nye daginstitution. Der bliver også plads til 40 børn fra det såkaldte miniteam, som har behov for en særligt tilrettelagt hverdag.

- Vi har valgt et rigtig spændende projekt, som lever godt op til alle de ting, som har været vigtige for os. Her tænker jeg især på, at projektet matcher vores ønske om, at natur, bevægelse og sundhed bliver gennemgående temaer i børnenes og medarbejdernes hverdag, udtaler udvalgsformand Merete Skovgaard-Jensen.

Antallet af børn i Hedensted Kommune er de seneste år steget og i skoledistrikterne i Hedensted by er andelen antallet af børn fra 0-5 år steget med cirka 20 pct. På fire år er der blevet 125 børn flere i målgruppen i byen, og udviklingen forventes at fortsætte.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11