23948sdkhjf

Kartoffelfirma sætter NCC-selskab til at bygge for 60 millioner

Entreprenørselskabet Jakobsen & Blindkilde skal bygge et innovationscenteret i Brande, der kommer til at bestå af kontorer, lager og et udviklings- og testcenter, hvor der skal udvikles produkter med én samlet fællesnævner - kartofler.

Det kombinerede kontor- og innovationscenter opføres for virksomheden KMC, der fremstiller forskellige kartoffelbaserede produkter.

Opgaven er en totalentreprise, og de cirka 4.000 kvm skal bygges i tre etager samt kælder. Udover bygningen etableres et nyt større parkeringsområde på over 4500 kvm.

Ordren er ifølge det NCC-ejede selskab med base i vestjyske Aulum på cirka 60 mio. kr.

– Det er en god opgave, hvor vi kan benytte os af egenproduktion i en god del af byggeriet. Opgaven passer godt til vores kompetencer i og med, at det er en kombination af kontor, lager og innovationscenter samt sammenbygning med eksisterende byggeri, siger Lasse Bennedsgaard, senior projektchef i Jakobsen & Blindkilde, i en pressemeddelelse om projektet.

Det er især i kælderdelen, at egenproduktionen kommer i spil, når der skal laves kloak og beton. I forlængelse af de nye parkeringsforhold bygges der samtidig en nedkørselsrampe. Rampen, der støbes in situ, skal sikre en nem tilkørsel til lageret fra parkeringspladsen.

I stueplan i den nye kontorbygning etableres et innovationscenter. På de to øverste plan etableres nye kontorer.

– Det er en ret udfordrende og spændende opgave. Der indgår både gas, damp, trykluft med mere i bygningen, så der er meget at holde styr på. I og med, at det er en sammenbygning af nye og eksisterende kontorer, er det vigtigt for os at fastholde en god dialog, så vi opnår den bedste proces for alle parter, siger Lasse Bennedsgaard.

Arbejdet på kartoffelfirmaets nye bygning er påbegyndt og forventes afsluttet i marts 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094