23948sdkhjf

Danskerne vil flytte penge fra infrastruktur til energiudbygning

Lidt over halvdelen af danskerne er klar til at tage nogle af de 160 mia. kr. i den store Infrastrukturplan 2035 og i stedet bruge pengene på at udbygning på energifeltet.

Det skriver MobilityWatch, som har fået lavet en meningsmåling af analyseinstituttet Wilke med spørgsmål om, hvorvidt de mener, at det er en god idé at finde finansiering til udbygning af dansk energiproduktion ved at genåbne infrastrukturaftalen.

52 pct. af respondenterne svarer ifølge mediet ja, 19 pct. er imod og 29 pct. svarer ”ved ikke” til spørgsmålet.

Frygter for opgaverne

Branchens folk advarer løbende om at flytte midler fra den store aftale med ” helt nødvendige infrastrukturprojekter”:

– Samtidig er det jo også de langsigtede rammer, som virksomhederne skal investere efter, siger Rune Noack, transportpolitisk chef i DI Transport, til MobilityWatch.

Også Asfaltindustrien er sig udfordret af udsigterne til, at færre opgaver til sektoren ved en genåbning af infrastrukturplanen.

Udfordret fra flere fronter

Flere partier har – som Licitationen tidligere har beskrevet – meldt sig klar til at flytte midler fra infrastrukturplanen til andre projekter.

Transportminister Trine Bramsen (S) slog for en måned side fast, at regeringen fortsat støtter op om planen med samlede investeringer for mere end 160 mia. kr.

Dog med den bemærkning, at høje priser og mangel på materialer vil få konsekvenser for projekterne i den stort anlagte plan.

– Det, der er mit budskab, er ikke at sige, dét skal væk, og noget andet skal ind. Der er ikke nogen planer om at ændre i vores Infrastruktur 2035-plan. Det er mere at sige, at vi kommer til at gå en udfordrende tid i møde, som vi sammen skal finde løsninger på, sagde Trine Bramsen dengang til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094