23948sdkhjf

Adserballe & Knudsen vinder rekordordre

Råhuset på det markante Rolighedsvej Bycampus på Frederiksberg med 677 studie-, forsker og iværksætterboliger er begyndt at skyde op, og der er ikke lang tid til, at tømrerne skal rykke ind. Og der er sat navn på, hvem der får opgaven.

Efter sommerferien starter Farum-entreprenøren Adserballe & Knudsen således op på det, der bliver virksomhedens hidtil største tømrerentreprise; apteringsarbejderne på det godt 21.000 kvm store campusprojekt.

Der er tale om en sag til mere end 50 mio. kr., som udføres for søsterselskabet CG Jensen A/S, der er totalentreprenør på projektet, oplyser Adserballe & Knudsen til Building Supply.

Samtidig er det den første sag, virksomhederne laver i samarbejde, efter det nu fælles moderselskab CG Jensen Holding A/S opkøbte Adserballe & Knudsen for nøjagtigt 12 måneder siden.

Strategisk skifte

Opgaven er led i et målrettet skifte i Adserballe & Knudsen, hvor store tømrersager skal fylde en større del af porteføljen.

Over det seneste år har virksomheden oprustet i egenproduktionen, så tømrerne i dag udgør et flertal i virksomheden.

Rolighedsvej Bycampus omfatter 677 boliger fordelt på 519 studieboliger og 158 forsker- og iværksætterboliger på Landbohøjskolens tidligere område. Det samlede boligareal bliver på over 20.000 kvm, og dertil kommer godt 900 kvm erhverv i stueplan. Det store campus-område kommer også til at rumme idrætshal, skole og et grønt område, og arbejderne er i fuld gang.

CG Jensen startede op på campusprojektet, der udføres for bygherren Nrep, i sensommeren 2021. Alle entreprenørselskabets divisioner – fra Beton, Byggeri, Stål og Ramning til Forsyning, Jord, Kloak & Gartner - bidrager til projektet, og herudover samarbejder man også med grundvandseksperterne fra Hölscher Jensen, der er et andet søsterselskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.044