23948sdkhjf

Arkitekt- og ingeniørfirma med 50 ansatte konkurs

Opdateret kl. 08:58 med yderligere information om firmaet og udviklingen.

Det rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma Constructa er gået konkurs efter, at firmaets ledelse i sidste uge indgav en konkursbegæring. Det oplyser firmaet ifølge flere medier i en pressemeddelelse.

Constructa har hovedkontor i Silkeborg samt en afdeling i Roskilde. 

Bestyrelsen har truffet den tunge beslutning efter nogle måneder, hvor firmaet ifølge Midtjyllands Avis ikke har været i stand til at ”tilvejebringelse af den fornødne finansiering og likviditet til en fortsat drift ikke længere er mulig”.

Det kommer i forlængelse af en presset periode, fremgår det også af pressemeddelelsen:

”Constructa har som arkitekt- og ingeniørvirksomhed haft nogle særdeles vanskelige betingelser i de forgange to år: En nødvendig turn-around og en efterfølgende Covid-19-periode med udsættelse af indgåede kontrakter, usikkerhed hos kunder og samarbejdspartnere samt tøven med at igangsætte byggeopgaver har betydet, at Constructas indtjening i de forgangne regnskabsår har givet underskud, og at likviditeten er blevet presset”, skriver det konkursramte firma ifølge SN.dk i meddelelsen.

Konkursbegæringer for selskaberne Constructa Danmark A/S, Constructa Silkeborg A/S og Constructa Roskilde A/S blev indgivet ved Skifteretten i Viborg den 25. maj 2022.

Var på jagt efter nye kollegaer for en måned siden

Til Midtjyllands Avis oplyser kurator, Torben Krath fra Njord Law Firm, at firmaet havde cirka 50 medarbejdere – hovedparten på hovedkontoret.

Medejer Christian Aagaard Nielsen overtog posten som adm. direktør i marts i år efter Morten Reher-Langberg, der blev udpeget til direktør i februar 2019. Ansættelsen skete dengang – ifølge Constructa - i forlængelse af, at selskabets ejere, arkitekt Christian Aagaard Nielsen og ingeniør Lars Hansen, i slutningen af 2017 overlod den ledelsesmæssige styring til en professionel bestyrelse.

Tidligere i år har firmaet både annonceret, at de er del af vindeholdet bag Give Idrætscenter, et boligprojekt i Odense, og på LinkedIn lød det for en måned siden, at man var på jagt efter nye kollegaer.  

I de seneste regnskabsår, 2020/21 og 2019/20, havde Constructra Danmark et underskud på cirka 2 mio. kr. og året før, i 2018/19, et minus på hele 10 mio. kr.

Constructa Danmark A/S
Regnskabsår 2020/21 2019/20 2018/19
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 7,201 5,903 3,914
Primært resultat 1,094 -0,111 0,065
Resultat før skat -1,169 -0,914 -10,790
Årets resultat -1,202 -0,893 -10,793
Egenkapital 1,458 0,741 0,135
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.001