23948sdkhjf

Ny metro til Københavns Nordhavn

Folketinget vedtog onsdag en bred politisk trafikaftale. Aftalen sikrer blandt andet en metroafgrening med to stationer til Københavns Nordhavn.
Onsdag vedtog regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative nye forbedringer af infrastrukturen for i alt ca. 0,5 mia. kr.

Aftalens hovedpunkter er anlæg af en helt ny metrolinje til Københavns Nordhavn og udmøntning af cykelpuljen til cykelprojekter i hele landet.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

- Den ny metro til Nordhavn vil give et markant løft til den kollektive trafik og sikre en attraktiv kollektiv trafikbetjening af Østerbro og den nye bydel i Københavns Nordhavn. Ved at etablere metroen i sammenhæng med Cityringen høster vi en masse gevinster. Vi sparer penge, sikrer en optimal planlægning i forhold til det øvrige metrobyggeri og mindsker generne af byggeriet. Samtidig skaber vi øget beskæftigelse, påpeger han.

Aftalen indeholder også ca. 150 mio. kr. til nye cykelprojekter; herunder både etablering af store cykelkorridorer i storbyer og sikre cykelstier ved skoleveje i mindre byer.

Hovedpunkterne i aftalen
Metro til Københavns Nordhavn:
Der etableres en ny metro fra Cityringen, der forløber fra Østerbro til Nordhavn. Metroen får to stationer. Der er en række økonomiske, miljø- og planlægningsmæssige fordele ved at etablere metroafgreningen nu bl.a. en besparelse på ca. 300 mio. kr.

Parterne er enige om at afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolinjen til Københavns Nordhavn. Bidraget finansieres af besparelser på Signalprogrammet. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Københavns Kommune og staten.

Mere cykeltrafik:
I perioden 2009-2014 er der afsat en samlet ramme på 1 mia. kr. til at styrke cyklismen. Med denne aftale udmøntes i alt ca. 150 mio. kr., med ca. 30 pct. til projekter på statsvejene og ca. 70 pct. til tilskud til projekter i kommuner, organisationer mv.

Find hele aftaleteksten på www.trm.dk


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079