23948sdkhjf

Millioninvestering sparker til kapaciteten hos vinduesproducent

Hos Dana Vinduer i Lind syd for Herning har et nyt automatisk bearbejdsningsanlæg øget kapaciteten bestragteligt.

Som led i en kontinuerlig fremtidssikring investerede virksomheden i efteråret i et nyt anlæg til at save, bore og fræse aluminiumsprofiler til træ/alu-vinduer – og allerede nu kan virksomheden se gevinsterne ved millioninvesteringen. Efter et halvt år i drift kan man konkludere, at anlægget, der blev leveret og installeret af Nicholaisen, har medført en effektivisering af produktionen og øget kapaciteten med hele 50 pct.

– Vi er i gang med at optimere produktionen og få ryddet ud i de manuelle processer, som ikke giver værdi, og det har Nicholaisen hjulpet os med. Blandt andet savede vi før aluminiumsprofiler over på en maskine, hvorefter vi manuelt flyttede profilerne til en anden maskine for at lave udfræsningerne. Nu har vi i stedet samlet processerne på ét automatisk alu-bearbejdningsanlæg, hvilket skaber en meget højere effektivitet samt større præcision og således en bedre kvalitet, forklarer Kristian Orluff, direktør hos Dana Vinduer.

Han peger på, at man ved at automatisere processerne har fået fjerne den flaskehals, bearbejdningen af alu-profiler førhen har udgjort.

– Efter at vi for godt et år siden investerede et tocifret millionbeløb i et nyt produktionsanlæg til bearbejdning og udfræsninger på træ-profiler, har vi nemlig haft svært ved at følge med på skæring af alu-profiler– men med det nye anlæg har vi fået et markant løft på kapaciteten med 50 procent, hvilket ikke mindst er vigtigt i lyset af den store efterspørgsel på træ/alu-vinduer i øjeblikket  lyder det

Matcher stigende efterspørgsel

Foruden at give et kapacitetsløft bidrager det nye aluminiumsanlæg ifølge Peter Haahr Larsen, som er salgsleder hos Nicholaisen og har rådgivet Dana Vinduer i forbindelse med investeringen, til at skabe en mere fleksibel og omstillingsparat produktion:

– Dana Vinduer har fået et aluminiumsanlæg, der kan klare stort set alle deres bearbejdningsprocesser automatisk, hvor det før kun var tilfældet i omtrent 80 procent af tiden, og det var både tidskrævende og gav en del overarbejde, når profilerne skulle flyttes og bearbejdes manuelt. Dermed er den nye maskinløsning også med til at skabe langt mere fleksibilitet og mulighed for hurtig omstilling – og det er ikke mindst et vigtigt parameter, hvis man gerne vil optimere produktionen, forklarer han.

Med anlægget er Dana Vinduer gået fra at kunne håndtere aluminiumslister på tre meter til nu at være i stand til at klare helt op til seks meter uden manuelt arbejde, og det glæder Kristian Orluff sig over, da vinduesproducenten ser et tiltagende antal af de store glaspartier i ordrebøgerne:

– Anlægget giver os samtidig mulighed for, at vi kan håndtere de store glaspartier, som er meget populære – og som vi fortsat forventer vil være det i fremtiden. Før måtte vi bearbejde de lange profiler manuelt, og det var meget tidskrævende. Nu kan vi helt automatisk også håndtere de lange aluminiumsprofiler, hvilket vi egentlig har kunnet med træprofilerne i godt et år på vores Working Process-produktionsanlæg, siger Kristian Orluff.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095