23948sdkhjf

Ny strategi skal sparke gang i ambitiøst boligprojekt

Firmaet bag boligbebyggelsen ’Glasparken’ i Ebeltoft vil sætte det første byggeri i det store område i gang, så snart de der er solgt seks lejligheder.
Glasparken er en ny boligbebyggelse placeret centralt på havnefronten i Ebeltoft, midt på en planlagt promenade ved i netop havneområdet.

For at få gang i byggeriet på området vil firmaet bag projektet, Tækker Group, begynde byggeriet når de første seks boliger er solgt.

- Vi ved udmærket, at markedet er svært, men vi går ud med seks boliger, som har det allerypperste inden for beliggenhed. 180 graders panoramaudsigt i allerførste række, som ingen kan komme at spolere, forklarer salgschef Rasmus Bach, Tækker Group, til Århus Stiftstidende.

Tilladelse til 106 boliger
Glasparken er tænkt som en varieret bebyggelse af række- og punkthuse i ét og to plan på 130 m². Ifølge lokalplanen kan der opføres 106 boliger på samlet 14.000 m².

Planen er, at der centralt i bebyggelsen etableres en havneplads med spejlbassiner og mulighed for ophold, mens de primære parkeringsarealer placeres på grundens østlige del mod Strandvejen.

Projektets totalrådgiver er Tækker Rådgivende Ingeniører A/S, arkitekt Friis og Moltke A/S og ifølge projektets hjemmeside er entreprenør NCC Construction Danmark A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088