23948sdkhjf

Bundlinjen skrumper hos Aarsleff-selskab

Anlægsentreprenøren Dan Jord A/S, som er et datterselskab i Aarsleff-koncernen, måtte se sin indtjening skrumpe med et par mio. kr. i det forgangne regnskabsår, selv om omsætningen voksede med godt 40 mio. kr. Det skyldes ikke mindst en hård kamp om anlægsopgaverne på hjemmemarkedet i Østjylland.

Det fremgår af Dan Jords årsrapport for det forskudte regnskabsår 2020/21, hvor omsætningen nåede knap 261 mio. kr. Resultatet før skat landede på 8,3 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 3,2 pct.

Forventningen til indeværende regnskabsår lyder på en lidt lavere omsætning, mens indtjeningen forbliver på samme niveau som i 2020/21.

Returkommission

En anden udfordring for selskabet er, at Dan Jord er sat i forbindelse med en meget omtalt sag om svindel og korruption for et tocifret millionbeløb i den aarhusianske boligforening Østjysk Bolig.

I april 2021 konkluderede en advokatundersøgelse således, at der i boligforeningen kan være sket mandatsvig, underslæb og udført returkommission mellem boligforeningen og en leverandør for 15-20 mio. kr. gennem en årrække.

Det var Jyllands-Posten, som afslørede, at den pågældende leverandør var Dan Jord. Aarsleff har siden bekræftet, at datterselskabet var sigtet i forbindelse med en række "uregelmæssigheder" i forhold til en samarbejdspartner, og at der var igangsat et udredningsarbejde i sagen.

Det er ikke lykkedes at få kommentarer til regnskabet fra Dan Jord.

Læs meget mere om regnskabet hos Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Dan Jord A/S
Mio. kr. 2020/21 2019/20
Nettoomsætning 260,7 219,8
Resultat af primær drift 7,4 9,1
Resultat før skat 8,3 10,1
Årets resultat 6,2 8,4
Overskudsgrad 3,2 4,6
Balancesum 186,4 195,5
Egenkapital 60,1 59,9
Antal ansatte 186 195
Regnskabsåret blev afsluttet 39. september 2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11