Sommertour indledt med maner
Fremmødet var godt og vejret flot, da Geberit mandag tog hul på sin Danmarks-tourné, ’Geberit On Tour’, hos Sanistål i Aalborg.
- Besøget har bestemt været fint og opbakningen god, sagde en tilfreds Jens Christian Jensen, teknisk salgskonsulent ved Geberit, til Building Supply om opbakningen fra installatører og montører i det nordjyske.
Han er sammen med kollegaen Allan Randrup med på tourens stop i Jylland og på Fyn. Sjællandske kolleger tager så over, når arrangementet den 20. august har første stop på Sjælland. Mere præcist ved P. Hatten i Ringsted. Sidste stop på touren er den 31. august ved AO Albertslund.
Tættere kontakt med installatørerne
Målet med touren er ikke kun at præsentere Geberits nye produkter og løsninger. En mere personlige kommunikation med kunderne er mindst lige så vigtigt.
- Vi vil møde installatørerne og montørerne og udveksle viden og erfaringer. Og naturligvis præsentere dem for de løsninger, som Geberit har at tilbyde, sagde Jens Christian Jensen til Building Supply.
Blandt produkterne, som 'Geberit On Tour' har med i bagagen, er det letanvendelige presfittingsystem Mepla, som installatørerne kan afprøve.
Grillpølser til alle
- Interessen for hele eventen og konceptet har på forhånd været god, forklarer Jens Christian Jensen, og understreger, at det både gælder i forhold til produkter og løsninger blandt de fremmødte installatører og den modtagelse grossisterne har givet touren:
- Grossisterne har været en stor hjælp. Både i forhold til at trække folk til og med fortæller deres netværk om arrangementet, lyder det fra Jens Christian Jensen.
Ved Sansistål i Aalborg var man sågar gået et skridt vider end blot at fortælle om 'Geberit On Tour'. Flere af Saniståls ansatte havde iklædt sig Geberit t-shirts og hjalp til med at servere grillpølser og cola til de fremmødte.
Bygger videre på en succes
Geberit-koncernen lancerede 'Geberit On Tour' i 2011. I otte lande kørte identiske karavaner med koncernens produkter og løsninger rundt i flere måneder.
Modtagelsen og succesen var stor. I Norden viste der særligt i Norge øget fokus og salg efter touren. Derfor har man valgt at gentage og udvide ’Geberit On Tour’ til nu i alt 15 land. Herunder altså Danmark.
Ud fra fremmødet på tourens første stop at dømme kan der være basis for en gentagelse af ’Geberit On Tour’ i Danmark i 2013. Men hvorvidt touren bliver gentages er dog ikke på plads endnu.