23948sdkhjf

Fælledby skrinlægger Amager Fælled-sag

Fælledby P/S har valgt ikke at fortsætte sin kæresag om byggeriet af en ny bydel på Amager Fælled i København.

Bygherren havde kæret en beslutning fra byretten i august, som sagde, at bygherren skulle indstille al byggeaktivitet, indtil to klagenævn havde haft tid til at undersøge klager over byggeriet.

Men som beskrevet i Licitationen - Byggeriets Dagblad, afviste de to klagenævn i december klagerne. Derfor har projektselskabet ikke længere retslig interesse i at fortsætte kæresagen. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Der er dog et principielt spørgsmål om, hvorvidt en NGO eller forening kan sagsøge en privat aktør, når man er uenig med tilladelser eller politikeres beslutninger, lyder det fra Fælledbys advokat, Håkun Djurhuus, fra advokatfirmaet Lundgrens i pressemeddelelsen. Den del kan prøves i byretten, og det kan blive i en erstatningssag, siger han.

Kort om Fælledby-projektet

  • Fælledby er en planlagt bydel på Lærkesletten, også kaldet Campinggrunden, i den sydlige del af Amager Fælled. Fælledby gik tidligere under navnet Vejlands Kvarter.
  • Området skal have cirka 2.000 boliger, heraf skal 1.500 være private udlejningsboliger og ejerboliger, og 500 skal være almene boliger. Derudover skal der blandt andet være kommunale institutioner, som skole, plejehjem og daginstitution.
  • Salget af byggegrunde på området skal være med til at finansiere udgifter til byggeriet af metroen i København.
  • Fælledby P/S er som udviklingsselskab bygherre på projektet. Selskabet ejes ligeligt af By & Havn og PensionDanmark.
  • Området, der skal bebygges har før været fredet. Fredningen blev ophævet i 2019, så bydelen kunne blive opført.
  • Siden har organisationer som Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening forsøgt at stoppe projektet med demonstrationer og klager, uden held.
     

- Fælledby kan have interesse i fortsat at få prøvet spørgsmålet om erstatning for det forbud, som vi mener blev meddelt med urette, siger Håkun Djurhuus i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132