23948sdkhjf

Sjællandsk installatør inviterer medarbejdere ind i ejerkredsen

Nogle af de omtrent 150 ansatte i el- og VVS-virksomheden Finn L. & Davidsen kan fremover skifte betegnelsen medarbejder ud med medejer. Det fortæller indehaver Lasse Houengaard, der vil skabe øget tilknytning til firmaet.

- Det handler om at udvikle et stærkt fællesskab og involvering, siger han og henviser til virksomhedens CSR-politik, inden han tilføjer:

- Det kan forhåbentlig også blive en god forretning for mine medarbejdere. Vi har lagt en ambitiøs plan for de næste fire år, men hvis den skal indfries, skal det ske sammen med personalet. Sker det får virksomheden bedre nøgletal. Det vil jeg gerne dele med medarbejderne.

Modellen med at tilbyde anparter, aktier, warrents eller andre typer af økonomiske incitamenter til medarbejderflokken har i en årrække været velkendt i eksempelvis it-branchen og konsulent-branchen. Det vakte tanken hos Lasse Houengaard, der nu vil prøve noget lignende i sin virksomhed.

Finn L. & Davidsen A/S

Finn L. & Davidsen A/S er en el- og VVS-virksomhed med primært fokus på større byggesager, ejendomsistandsættelse og –vedligehold.
Virksomheden beskæftiger i omegnen af 150 medarbejdere fordelt på el, VVS og forsikringssager og er repræsenteret på hele Sjælland.
Virksomheden bestod oprindeligt af to separate forretninger – Finn L. Hansen A/S, som blev etableret i Næstved i 1967, og Davidsen & Søn A/S, som åbnede sin forretning i Haslev tilbage i 1936.
De to virksomheder fusionerede i 1992 og blev til Finn L. & Davidsen A/S.
I dag er der afdelinger i Haslev, Brøndby, Kastrup og Køge.

Medarbejderne har samlet set mulighed for at skaffe sig 20 procent af ejerskabet. Det vil i så fald gælde fra begyndelsen af dette regnskabsår, der startede 1. oktober 2021.

For at lægge billet ind på anparter i Finn L. & Davidsen kræver det, at medarbejderen har minimum fem års ansættelse i selvsamme virksomhed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072