23948sdkhjf

Svensk asfaltkæmpe overtager københavnsk fabrik

Den svensk ejede asfaltkoncern, Peab Asfalt A/S, opkøber en fabrik fra SuperAsfalt og rykker samtidig sin produktion fra Kastrup til Prøvestenen ved København. 

Med nyerhvervelsen kan alle Peab Asfalts fabrikker nu operere med genbrugsmaterialer, skriver Peab i en pressemeddelelse.

Opkøbet med virkning fra 1. december er ifølge Peab kulminationen på otte måneders arbejde for at finde en tilsvarende eller stærkere erstatning til Peab Asfalts produktion i Tømmerup nær Kastrup, hvor lejemålet står til opsigelse.

– Vi har været glade for vores fabrik i Tømmerup, hvor vi har produceret asfalt siden 1929. Men da vi også ved, at grunden er sat til salg og vi risikerer at blive opsagt, var det på tide at finde den rette erstatning. Med overtagelsen af fabrikken på Prøvestenen kan vi holde produktionskapaciteten oppe og fortsat give vores kunder den bedste service
og kvalitet, fortæller administrerende direktør i Peab Asfalt, Claus Terkildsen i pressemeddelelsen.

Placeringen af fabrikken giver ifølge direktøren også andre fordele, idet man nu er kommet tættere på råstofferne til produktionen, da Prøvestenen i forvejen er et knudepunkt for råstoftransport mellem Norge, Sverige og Danmark.

Karsten Rasmussen, adm. direktør og ejer af SuperAsfalt, udtaler om baggrunden for salget af fabrikken:

 – Vi har valgt at sælge fabrikken på Prøvestenen, så vi kan fokusere endnu mere på vores kerneområder, der er recycling samt nedrivning i Norden.

Fabrikken er fem år gammel og kan desuden producere asfalt med genbrugsprodukter, hvilket gør, at alle Peab Asfalts fabrikker nu kan indgå i virksomhedens arbejde for den grønne omstilling.

Læs også: Licitationens artikel fra åbningen af fabrikken i august 2016

Claus Terkildsen forventer, at kapaciteten kommer til at være på 70 til 100 tusind tons asfalt årligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109