23948sdkhjf

Energivenlige boliger skyder op i Esbjerg

De 30 boliger, som udgør Esbjerg almennyttige Boligselskabs nye afdeling Rosengården, skyder i øjeblikket op i den østlige del af Esbjerg.
Rosengården er navnet på 30 nye energivenlige familieboliger, som Esbjerg almennyttige Boligselskab står bag.

Byggeriet skrider så småt frem på boligerne, der får et samlet etageareal på ca. 2.950 m². Boligerne skulle ifølge kontorleder John Jacobsen fra Esbjerg almennyttige Boligselskab være klar til indflytning i midten af januar næste år. Det skriver dabbolig.dk.

Boligerne er i to etager og er grupperet i fem klyngehuse, som omkranser et gårdanlæg. Bebyggelsen har to lejlighedstyper; en 4-rums familiebolig og en 3-rums ældreegnet bolig. Ti ud af de 30 boliger vil egne sig særligt godt til handicappede, hvorfor der er installeret elevator mellem boligernes etager.

Arkitekt på projektet er Rum Arkitekter, som vandt totalentreprisekonkurrencen sammen med Hundsbæk & Henriksen som ingeniør og K.G. Hansen & Sønner som entreprenør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095