23948sdkhjf

Nu kan du betale dine regninger uden om netbank, mester!

Det er store tal Lars Engbork, adm. direktør i Visma e-conomic, lægger på bordet i forbindelse med lanceringen af en ny betalingsløsning for de godt 15.000 håndværkere, som i dag bruger e-conomic som regnskabsprogram

Han vurderer, at den nye betalingsløsning, som har fået navnet Smart Pay, kan spare danske håndværker for hele 240 millioner kr. om året. Og han vil gerne fremlægge regnestykket:

- De danske håndværkere foretager og bogfører mange betalinger som en central del af driften i deres virksomheder. Siden tidernes morgen er betaling og bogføring af leverandørfakturaer sket i et dyrt og tidskrævende samspil mellem regnskabssystemer og banker, hvilket koster dem en masse besvær og unødig brug af tid og penge, forklarer Lars Engbork i en pressemeddelelse.

- Den nye betalingsløsning gør det muligt for de godt 15.000 håndværkere, som i dag bruger e-conomic som regnskabsprogram at foretage og bogføre betalinger helt uden at logge ind i netbank. Dermed kan tjenesten spare 38 pct.  af de danske håndværkere, der i dag benytter e-conomic, for knap 600 tusinde arbejdstimer om året på betaling af deres godt 5,6 mio. årlige fakturaer, der i kroner og ører kan løbe op i en besparelse på godt 240 mio. kr. om året., fremhæver Lars Engbork.

 Vil bryde monopol

Vismas adm. direktør forklarer, at bankerne historisk set har haft monopol på betalingstransaktioner mellem virksomheder via netbank, men med en betalingsløsning som Smart Pay bliver bankernes monopol nu brudt, påpeger han, og tilføjer, at han håber at kunne skubbe til markedet og de danske håndværkere til at søge nye veje.

- Det vil frigøre store mængder tid hos de danske håndværkere og dermed forøge deres konkurrenceevne, siger han.

- Ved betaling af en faktura i banken medfølger en lang liste af tidskrævende opgaver, der skal gennemføres. Med Smart Pay kan de danske håndværksvirksomheder nu udenom netbank godkende og betale leverandørfakturaer direkte i e-conomic, hvor de automatisk bliver bogført og afstemt med banken ved hjælp af få klik. Processen bliver helt op til 75 pct. hurtigere og billigere sammenlignet med almindelige manuelle processer, siger Lars Engbork.

 Uigennemsigtig omkostninger og gebyrer

Den nye betalingsløsning har Visma e-conomic udviklet i samarbejde med November First.

CEO og stifter af November First, Mikael Nilsson, mener, at den traditionelle betalingsproces for håndværkere og øvrige små og mellemstore virksomheder er præget af uigennemsigtige omkostninger og høje gebyrer.

- Derfor ved virksomhederne ikke, hvor meget de reelt betaler for deres transaktioner, siger Mikael Nilsson. 

- Det er de færreste virksomheder, der er opmærksomme på omkostningerne ved at foretage betalinger, da de ofte er skjulte, og der i høj grad mangler transparens. Det skaber en unødigt fordyrende proces for håndværkerne, der både bruger for lang tid og for mange penge på betalinger i dag. Med Smart Pay har vi effektiviseret betalingsflowet og synliggjort, hvad den enkelte betaling koster, siger Mikael Nilsson.

Klar fra 2022

Smart Pay-servicen er en betalingsløsning integreret direkte i e-conomic, som fungerer uafhængigt af, hvilken bank man benytter. Smart Pay kan benyttes fra start 2022 og er gratis at aktivere og der er intet abonnement.

Virksomheder betaler kun for de betalinger, der gennemføres hver måned.

Artiklen er en del af temaet De Digitale Håndværkere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072