23948sdkhjf

Bygningspuljen lukker: 340 millioner på vej til boligforbedringer

Energistyrelsen har nu modtaget ansøgninger om tilskud fra Bygningspuljen, der overstiger de cirka 340 mio. kr., som er afsat til boligforbedringer, der gavner klimaet. Knap 17.000 boligejere har ansøgt om tilskud.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse fredag eftermiddag. 

Borgere har siden tirsdag d. 28. september kunnet søge tilskud til boligforbedringer, der sparer energi, og da Energistyrelsen nu har modtaget ansøgninger om mere end puljens cirka 340 mio. kr. er lukket for yderligere ansøgninger i år.

I denne omganag har Energistyrelsen modtaget knap 17.000 ansøgninger til Bygningspuljen. Ansøgningerne fordeler sig således, at knap 12.000 har søgt om tilskud til varmepumpekonvertering, mens cirka 5.000 har søgt om tilskud til energieffektive boligrenoveringer. Dette skal ses i lyset af, at det brede politiske flertal bag puljen har besluttet, at mindst 60 pct. af puljen skal bruges på tilskud til projekter, der indeholder en varmepumpekonvertering.

Energistyrelsens sagsbehandlere er i gang med at behandle de mange ansøgninger, der er modtaget. Hver ansøgning behandles løbende i den rækkefølge, de er modtaget, og de første tilsagn er allerede blevet givet.

Tekniske problemer blev løst 

Det digitale ansøgningssystem blev i de første dage efter åbningen ramt af en række tekniske udfordringer. Det medførte lange ventetider de første par døgn.

Energistyrelsens systemleverandør fik rettet op på de opståede fejl. Dermed har borgere, der oplevede ikke at kunne tilgå ansøgningssystemet de første dage, haft muligheden sidenhen.

Ansøgningssystemet har med Energistyrelsens ord "langt fra har fungeret tilfredsstillende".

- Vi vil derfor gå i gang med at undersøge mulighederne for alternative IT-løsninger til Bygningspuljen. Målet er at kunne give en markant bedre brugeroplevelse i fremtidige ansøgningsrunder i lyset af, at Bygningspuljen løbende uddeler midler frem til og med 2026, skriver styrelsen i meddelelsen.

Der vil igen blive mulighed for at søge om tilskud til grønne boligforbedringer i 2022, hvor der er afsat 430 mio. kr. ud af i alt cirka 2,5 mia. kr. over perioden 2020-2026. 

Baggrund

  • Bygningspuljen stammer fra Energiaftalen 2018 og har til formål at fremme energibesparelser i boliger.
  • Fra 2020-2026 er der afsat cirka 2,5 mia. kr. til grønne boligforbedringer fra Bygningspuljen. Pengene stammer fra energiaftalen 2018, klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 og Finansloven 2021.
  • De grønne boligforbedringer bidrager både til at reducere energiforbrug og reducere de danske drivhusgasudledninger ved at mindske forbruget af fossile brændsler. I alt forventes Bygningspuljen og den øvrige indsats til udfasning af olie- og gasfyr at bidrage med en reduktion på mellem 0,7 og 0,8 mio. ton CO2 i 2030.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094