23948sdkhjf

Rum, Moe og UrbanLab vinder fynsk skole og kulturhus

Arkitektfirmaet Rum løber med titlen som totalrådgiver på modernisering og udbygning af Broskolen for Faaborg-Midtfyn Kommune, oplyser arkitektfirmaet i en pressemeddelelse. Vinderteamet består desuden af Moe og UrbanLab Nordic.

Udvidelsen omfatter blandt andet en ny musikskole, der også skal fungere som kulturhus. 

Broskolens eksisterende faciliteter moderniseres og omdannes, så bygningsmæssige- og funktionsmæssige ændringer blandt andet afhjælper udfordringerne med klasserummenes størrelser fra 51 til 58 kvm. Nye zoner skal understøtte elevernes gruppe- og projektarbejde samt give mulighed for ophold og socialisering. Der etableres desuden udearealer samt en god og logisk wayfinding. 

Fakta: Modernisering og udbygning i Årslev

  • Modernisering og udbygning af Broskolen i Årslev – med blandt andet ny musikskole.
  • Økonomi: 39,5 mio. kr.
  • Ibrugtagning: december 2024
  • Bygherre: Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Totalrådgiver: Rum
  • Ingeniør: Moe
  • Landskabsarkitekt: UrbanLab Nordic

Skolen udvides med to selvstændige bygninger: En bygning med klasserum, fællesareal, billedkunst og håndværk & design samt et hus til musikskole, der skal være et kulturelt omdrejningspunkt for lokalområdet. 

Håndværkerudgifterne er budgetteret til 39,5 mio kr., og byggeriet forventes klar til ibrugtagning i december 2024. 

Årslev by er funderet i tanken om cirkularitet og bæredygtighed i bred forstand, og bæredygtighed skal derfor integreres i projektet som et værdiskabende element for både skolens brugere og for byen. 

Projektets fokus på bæredygtighed indebærer, at de nye bygninger skal certificeres til DGNB Guld og opfylde DGNB Hjerte. 

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098