23948sdkhjf

Lander grøn storordre: 40.000 kvm fra Ambercon til Amager

Den nordjyske betonelementproducent Ambercon har netop vundet sin første kæmpeordre på en type betonelement, der er 30 pct. mindre CO2-tungt end firmaets standardelementer. 

Det fortæller adm. direktør i Ambercon, Apichat Bonde, til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Ambercon skal levere 40.000 kvm væg og facade til UN17 Village i Ørestad på Amager, et byggeri, der skal opføres med udgangspunkt i genbrugsmaterialer og – som navnet antyder - implementerer alle FN’s 17 Verdensmål i ét samlet bygningsdesign. 

Udover vægge og facader skal Ambercon også levere etagedæk, søjler og bjælker, og de første leverancer starter allerede i oktober 2021. Derefter fordeler leverancerne sig over cirka 12 måneder og forventes afsluttet i efteråret 2022. 

UN17 Village er tegnet af Aarstidernes Arkitekter og kommer til at bestå af fem adskilte bygninger med et samlet areal på 35.000 kvm fordelt på familieboliger, fællesskabsboliger, fleksible boliger, minimale boliger og seniorfællesskaber. 

CG Jensen er totalentreprenør på byggeriet, der blev sat i gang i november 2020 og vil stå færdigt i efteråret 2022.

Læs mere om den store ordre og Ambercons arbejde med den CO2-venlige cementtype FutureCem på Building Supplys søstermedie Licitationen:

Ambercon lander kæmpeordre på nyt element 

  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078