23948sdkhjf

YIT øger overskuddet

Teknikentreprenøren YIS A/S' resultat voksede med over 70 % i 2011. Det til trods betegner selskabets ledelse resultatet som ikke tilfredsstillende.
2011-årsrapporten fra teknikentreprenøren YIT A/S viser fremgang over en bred kam.

Selskabets nettoomsætning steg med 20,6 % til 1,275 mia. kr. Nettoomsætningen blev skabt på forretningsområderne El, Klima og VVS. De tre områder tegnedes sig for henholdsvis 882.835 mio. kr., 145.212 mio. kr. og 247.630 mio. kr. af nettoomsætningen.

Resultatet før skat var på 28,7 mio. kr., hvilket var en stigning på 71,3 % i forhold til 2010.

- Nettoomsætningen indfriede således forventningerne til året, hvorimod resultatet fortsat ikke er tilfredsstillende, lyder det i årsrapporten.

Fremgang på flere fronter
I december 2011 underskrev YIT kontrakt med Helsingør Kommune om renovering af kommunens ejendomme. Projektet er det hidtil største af sin slags i Danmark.

Selskabet har i 2011 også indgået en række nye aftaler med Syddansk Universitet vedrørende teknikentrepriser.

I Nordjylland har YIT i løbet af 2011 øget sin markedsandel. Herunder udførelse af nye akutmodtagelser i tilknytning til sygehusene i bl.a. Aalborg (Syd), Hjørring og Randers.

Godt rustet til 2012
I en kommentar vedrørende markedssituationen i årsrapporten frem det, at:

- Den forventede markedsudvikling underbygger de indsatsområder og initiativer, som YIT A/S har sat i gang for at styrke sin position inden for: energieffektivisering, hospitalssektoren, infrastruktursektoren samt service og byggetekniske installationer.

Forventningen til 2012 er – med blik for de aktuelle markedskonjunkturer – at der opnås en uændret omsætning.
Læs mere om: YIT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094