23948sdkhjf

Mangel på arbejdskraft i byggeriet tæt på niveauet før finanskrisen

Der er nu så meget fart på byggeriet i Danmark, at næsten fire ud af 10 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen melder om mangel på arbejdskraft, viser det nye konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik.

Manglen på arbejdskraft er dermed på det højeste niveau siden tiden op til finanskrisen.

Danmarks Statistik bemærker dog, at 11 pct. af byggevirksomhederne melder om mangel på efterspørgsel. Dette står i kontrast til tiden op til finanskrisen, hvor kun 3 pct. meldte om mangel på efterspørgsel i juni 2006.

Samtidig melder mere end 40 pct. af virksomhederne, at de ikke mærker nogen begrænsninger i forhold til at skaffe medarbejdere, fremgår det. 

Generelt er optimismen stigende i byggeriet, hvor den såkaldte sæsonkorrigerede konjunkturindikator viser fremgang i juni.

Konjunkturindikatoren for byggeri og anlæg, som måler virksomhedernes forventning til omsætningen de næste tre måneder, er steget med 1 point, hvilket ifølge Danmarks Statistik skyldes stigende ordrebeholdninger.

Selv om humøret i branchen er på vej op, ligger nettotallet for den sammensatte konjunkturindikator i byggeri og anlæg stadig på minus 2 i juni. 

Det er dog langt bedre end for et år siden, i juni 2020. Her lå byggeriets sammensatte konjunkturindikator på minus 14, mens branchens forventninger til ordrebeholdningen var helt nede i minus 22.

Nettotallet udtrykker forskellen imellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet henholdsvis positiv og negativ udvikling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094