23948sdkhjf

Skandaleramt forskningsbyggeri er udskudt 20 gange på godt et år

I løbet af de seneste knap 14 måneder er færdiggørelsen af forskningsbyggeriet Niels Bohr Bygningen i København blevet udskudt ikke færre end 20 gange med en samlet, yderligere forsinkelse på knap 11 måneder, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Det viser interne prognoser, udarbejdet af bygherren Vejdirektoratet, som Licitationen er kommet i besiddelse af.

Gennem 45 prognoser fra april sidste år og frem tegnes samlet et billede af, at åbningsdatoen igen og igen er skubbet foran med dage eller uger ad gangen.

Så hyppige justeringer er et særsyn, selv for et stort offentligt byggeprojekt, lyder det samstemmende fra flere eksperter, som Licitationen har talt med.

- Det er ikke unormalt, at man justerer på prognosen en gang imellem, men 20 gange på lidt over et år, det er rigtig mange ændringer. Det er i gennemsnit en udskydelse hver anden uge, og jeg vil sige det sådan, at det er ikke normalt, siger lektor Kim Haugbølle, der forsker i byggeledelse ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Ifølge Vejdirektoratet skyldes de mange justeringer at der er tale om ’en utrolig kompliceret bygning’.

- Sådan en prognose bliver jo lavet regelmæssigt, og hvis der så er noget, der har skubbet sig, er det fordi, der er nogle arbejder, der ikke er blevet færdige. Der er alle mulige faktorer, der spiller ind i det, siger anlægsdirektør Erik Stoklund til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Niels Bohr Bygningen er på nuværende tidspunkt over fire et halvt år forsinket, og byggeriet er fordyret med mere end 2,4 mia. kr. i forhold til det oprindelige budget på 1,8 mia. kr. Vejdirektoratets seneste forhåbning er at få byggeriet færdigt i løbet af sommeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114