23948sdkhjf

Rockwool tror på tocifret vækst i 2021

Som tidligere udmeldt forventer Rockwool-koncernen at øge omsætningen med 10-12 pct. i lokale valutaer i 2021 med en overskudsgrad omkring 12 pct.

Det fremgår af kvartalsrapporten fra Rockwool International A/S, som netop er offentliggjort.

- Byggeaktiviteten i de fleste markeder er i bedring, og vi forventer tocifret toplinjevækst i 2021, udtaler koncernchef Jens Birgersson i en kommentar til regnskabet for første kvartal.

- Generelt er vi tilfredse med den solide vækst i salg og lønsomhed, som vi opnåede i første kvartal. Top- og bundlinjerne er over første kvartal i både 2020 og 2019, tilføjer  han.

Ifølge koncernchefen voksede salget pænt i Nordamerika, Rusland, Kina og det meste af Vesteuropa. 

Omsætningen i første kvartal beløb sig til 671 mio. euro eller knap 5 mia. kr., hvilket udgjorde en stigning på 6 pct. i lokale valutaer sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Driftsindtjeningen (EBIT) steg med 12 pct. til 90 mio. euro (666 mio. kr.) med en EBIT-margin på 13,3 pct., hvilket var 1 procentpoint højere end i fjor.

Rockwool International A/S
Mio. kr. 1. kvt. 2021 1. kvt. 2020
Nettoomsætning 4.988 4.851
Resultat af primær drift (EBIT) 666 598
Resultat før skat 654 597
Periodens resultat 505 454
Overskudsgrad (EBIT-margin) 13,3 12,3
Balancesum 21.310 20.574
Egenkapital 16.248 15.569
Antal ansatte 11.470 11.731
Regnskabsperioden blev afsluttet 31. marts 2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109