Lette skillevægge i forandring
Flere og flere store byggerier får lette skillevægge beklædt med fibergips. Godt med alternativer, lyder det i branchen.
Det er et billede på en tendens, som Fermacell kan bekræfte. Trods byggekrisen er salget af Fermacell fibergips, målt på kvadratmeter, steget med 40 procent om året – tre år i træk.
Mere effektivt at bygge med Fermacell
Stark i Nykøbing Sjælland er en af de tømmerhandler, der kan melde om stærkt stigende salg af Fermacell. Virksomheden inviterede kunderne ned til fabrikken i Tyskland, hvor de brugte en halv dag på fibergipsskole.
- Vi har en klar interesse i at optimere vores kunders forretning. Turen var overbevisende. Selve produktet er en smule dyrere, men det har nogle fordele, fordi vores kunder kan spare på arbejdsgangene, siger direktør Jens Havsholm.
Det bekræfter både Bygma i Frederikshavn og Stark i Randers.
- De innovative entreprenører får en god forretning, og det er faktisk også dem, vi har den bedste forretning med, siger direktør Jan Busk fra Stark i Randers.
Hilser konkurrence velkommen
Jakon A/S er en af de største tømrervirksomheder i København. Virksomheden kører nu to prøvesager med Fermacell handypladesystem i stedet for kartongips.
- Vi har skelet til Jylland, hvor vi kan se, at flere entreprenører er gået over til Fermacell fibergips. Det er en tendens, vi ikke kan sidde overhørig, forklarer projektchef Teddy Pedersen.
Han og byggeleder Kenneth Asbjerg hilser konkurrencen på lette skillevægge velkommen.
- I dag er det kun økonomien, der tæller, og det er kun, når der er alternativer, at vi finder bunden på markedet. Det her vil skærpe konkurrenceevnen både hos de danske producenter af gipsplader og hos Fermacell, siger Kenneth Asbjerg.
Det er godt et år siden, at Hustømrerne A/S første gang eksperimenterede med Fermacell til en ny universitetsbygning i Aarhus. Det har de ikke fortrudt.
- Der hvor vi kan præge sagerne, vil vi helt klart vælge Fermacell, men vi har også sørget for at have det grej, der skal til, siger afdelingschef Peter Larsen.