23948sdkhjf

XL sender 130 Køge-håndværkere til TUN

130 håndværkere fra Køge-området tager den 16. marts med XL Byg i Køge og Karise til byggemessen TUN 2012 i Fredericia.
Når TUN Byg 2012 løber af stablen 13. - 16. marts bliver det med deltagelse af 130 håndværkere, som tager turen fra Køge-området til byggemateriale-messen i Fredericia.

Turen for de mange håndværkere, som er arrangeret af XL Byg CF Køge i samarbejde med XL Byg Karise, falder den 16. marts, messens sidste dag.

Faglig og social succes
Det er ikke første gang, at XL har stået for en sådan tur:

- Vores bustur til byggerimessen er blevet en tradition, som vores håndværkere er rigtigt glade for. Den giver god anledning til at udveksle idéer og erfaringer og har samtidig et socialt aspekt, som også har høj prioritet. For at rådgive vores kunder bedst muligt er det vigtigt, at vi har et indgående kendskab til vores leverandørers produkter og løsninger. Det får vi ved at møde en masse af udstillerne på TUN BYG-messen, og håndværkerne får indblik i mange af de nye materialer, maskiner og bygningsløsninger, som kan være en inspiration til deres daglige arbejde, siger marketingchef Pernille Olsen fra XL-Byg CF Køge, til sn.dk.

Trælasthandlerunionen (TUN) kan melde alt udsolgt, hvilket betyder, at hver en centimeter af de 33.000 kvadratmeter store messehaller i Messe C i Fredericia bliver fyldt op.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08