23948sdkhjf

Adserballe & Knudsen melder Mission Accomplished på Thulebasen

En heldig del af personalet, der driver Thulebasen i det nordvestlige Grønland, kan nu flytte ind i 42 totalrenoveret lejligheder med eget bad og køkken. 

Sådan lyder det fra Adserballe & Knudsen Greenland (A&K Greenland), der netop har afleveret projektet ”Dormitory Building #97” til bygherren - det amerikanske luftvåben. Det skriver entreprenørselskabet, som er en del af Jensen Gruppen, i en pressemeddelelse. 

Thule Air Base blev anlagt i 1950’erne, og A&K Greenlands opgave omfattede renovering både indvendig og udvendig, ombygning og modernisering af en eksisterende bygning fra 1960’erne, der er blevet omdannet til 42 store lejligheder i et kompleks på godt 3.000 kvm. 

– Vi er stødt på flere udefrakommende forhindringer undervejs, som vi sammen har løst. Det gode samarbejde og forståelsen mellem bygherre og entreprenør er enorm vigtig. Især på Grønland, hvor klimaet og infrastrukturen er noget helt særligt, siger Niels Laursen, adm. direktør i A&K Greenland, som tidligere har udført opgaver for amerikanske forsvar, i pressemeddelelsen. 

Corona og amerikansk politik forsinkede projektet

A&K Greenland vandt totalentreprisen i sommeren 2016 og flyttede ind på byggepladsen i december samme år. Kort efter blev projektet ramt af de første forsinkelser. 

Det amerikanske forsvarsministerium valgte med kort varsel i 2017 en anden skibstransportør til at fragte byggematerialer fra Danmark til Thulebasen. Det resulterede i en voldsom forøgelse af fragtpriserne, som forårsagede, at dette og andre projekter måtte sættes på pause. Den endelige kompenserende bevilling faldt på plads i februar 2019, og lejlighederne blev skemalagt til at stå færdigt i sommeren 2020. Her satte corona-nedlukninger dog en stopper for at arbejdet for alvor kunne færdiggøres. 

- Nu er renoveringen afsluttet, og man må sige, at lejlighederne vil give en klar øget livskvalitet til de udvalgte ansatte på Thulebasen. Her får medarbejderne for første gang en højisoleret lejlighed med eget køkken, bad og et stort lysindfald. Vores fælles vedholdenhed og erfaring med at håndtere grønlandsk klima og infrastruktur gør, at projektet ikke blev mere forsinket, end det gjorde, siger Niels Laursen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097