Ny kedelcentral bygges i Aalborg
Opgaven på opførelse af en ny reservekedelcentral ved Reservecentral Nord, Aalborg Kommune Fjernvarmeforsyningen udbydes nu.
Byggeriet udføres med bagmure og skillevægge i betonelementer samt etagedæk og tagdæk i betonhuldækelementer. Bjælker, søjler og etagedæk i kælder in-situ støbt. Vinduer og døre er aluminiums facadepartier. Udvendig tagisolering udføres med tagpap. De nederste 2,5 meters facade skal laves som betonsandwichelement, mens den øvrige facade laves som profilerede aluminiums plader.
Der udføres tilhørende VVS-, ventilations- og elarbejder. Udvendigt udføres der beplantnings- og belægningsarbejder.
Arbejdet ventes påbegyndt den 4. juni 2012 og færdiggjort til den 3. maj året efter.
Sidste frist for at byde på opgaven er den 15. marts 2012. De kandidater, som prækvalificeres vil blive kontaktet vedrørende videre deltagelse den 2. april.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.