23948sdkhjf

Glostrup-entreprenør vinder Herlevs nye rådhus

Byggeteamet Hoffmann, PLH Arkitekter og Vita Ingeniører skal stå for Herlevs nye Rådhus Hjortespring. Det skal stå klar til medarbejdere og borgere i 2023. 

Rådhus Hjortespring opføres de kommende år i to etager på adressen Dildhaven 43 ved Hjortespring Centeret. Bygningen kommer til at huse tre af Herlev Kommunes centre: Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skole samt Jobcenter – unge 18-29 år, uddannelseshjælp & SSP. Rådhus Hjortespring kommer desuden til at rumme kommunalbestyrelsessalen. 

Der er i projektet lagt vægt på, at Rådhus Hjortespring bliver åbent, overskueligt og imødekommende, så alle føler sig velkomne. Uden for normal arbejdstid skal borgere og foreninger kunne anvende bygningen. Et behageligt indeklima med god akustik har derfor vægtet højt i udvælgelsen af de byggetilbud, Herlev Kommune modtog.

Stueetagen indrettes med mødelokaler og kantine med store vinduer, der har udsigt over det grønne område. Ved siden af kantinen placeres kommunalbestyrelsessalen. De to rum kan lægges sammen ved, at væggen skydes til side, så det bliver et stort rum. Det giver mulighed for større arrangementer. 

På 1. salen indrettes kontorområder og arbejdspladser. Der er kig til 1. salen fra den dobbelthøje foyer med plads til ophold. Huset vil desuden indeholde omklædnings- og baderum, parkering - også til cykler og der vil være fokus på at sikre en god kollektiv trafik til og fra rådhuset. 

Et rådhus for medarbejdere og borgere 

Forud for forløbet hen mod valg af byggeteam har borgere og medarbejdere været inddraget i en brugerproces om rammerne for det nye rådhus. Denne proces mundede ud i en vision og et foreløbigt ideoplæg, som de byggetemas, der bød på opgaven, havde til opgave at give svar på. 

I sidste ende var det altså Byggeteamet PLH Arkitekter, Hoffmann og Vita Ingeniører, som bedst indfangede visionen. 

– Hjortspring Rådhus er en spændende opgave, fordi rådhuset skal fungere, som mere end blot er rådhus. Det skal være et fleksibelt samlingspunkt, hvor områdets beboere kan føle sig hjemme, udtaler adm. direktør i PLH Arkitekter, Søren Mølbak, i pressemeddelelsen.

Tidslinje 

Marts 2019: Kommunalbestyrelsens godkender flytning af Herlev Kommunes arbejdspladser til Bymidten og til en ny bygning i Hjortespring. 

Efterår 2019-forår 2020: Borgerdialoger og medarbejderinddragelse som led i at udarbejde vision, ideoplæg og byggeprogram for Rådhus Hjortespring.

7. maj 2020: Udbud på opgaven at opføre Rådhus Hjortespring åbner.

31. august 2020: Herlev kommunen modtager tilbud fra tre konkurrerende teams. 

Efterår 2020: Tilbuddene evalueres af repræsentanter fra Herlev Kommunes ledelse og medarbejdere samt rådgiver, Kuben. Evaluering forelægges Kommunalbestyrelsen. 

11. november 2020: Kommunalbestyrelsen foretager endelig vurdering og beslutning. Kontraktforhandlinger med byggeteam indledes. 

30. november 2020: Kontraktforhandlinger med Hoffmann, PLH Arkitekter og Vita Ingeniører afsluttes. Kontrakt underskrives. 

September 2021: Byggeriet igangsættes. 

2023: Rådhus Hjortespring åbner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096