23948sdkhjf

Trecifret millionordre til Modul Concept A/S

Nystiftede Modul Concept A/S har modtaget en trecifret millionordre på færdigindrettede lejlighedsmoduler til byggeri i København. Det skaber op mod 30 nye arbejdspladser.
Roust Spærs nystiftede søsterselskab Modul Concept A/S skal bruge de næste par år på at levere færdigindrettede lejlighedsmoduler til knap 300 lejligheder til E. Pihl & Søns byggeri for boligselskabet KAB i København. Det skriver JydskeVestkysten.

Ordren til Modul Concept er på et trecifret millionbeløb og svarer til knap halvdelen af produktionskapaciteten.

- Vi er også rigtig stolte over orden, da vi har været gennem et par hårde år, siger salgschef Robert Pedersen fra Roust Spær.

Da der er endnu en ordre på 149 lejligheder på vej, påtænker parterne at ansætte godt 30 nye medarbejdere i løbet af det næste år.

Dermed tæller den samlede medarbejderstab 130 mand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.577