Prækvalifikation til opgave ved Kolding Sygehus
I forbindelse med den store udbygningen af Kolding Sygehus skal etableres et parkeringsareal med 500 pladser. Regions Syddanmark har udsendt udbud på opgaven.
I forbindelse med udvidelse af Kolding Sygehus udbydes etablering af parkeringsareal nord for sygehuset på et areal, der tidligere var udlagt til kolonihaver. På opgaven har Region Syddanmark nu udsendt prækvalifikation til begrænset udbud i hovedentreprise.
Entreprisen omfatter:
- Etablering af ca. 500 p-pladser belagt med asfalt.
- Interne veje, inkl. fortov.
- Tilhørende afvandingssystem.
- Forsinkelsesbassin.
- Etablering belysning.
- Stier i terræn.
- Beplantning.
- Styret boring gennem fredskov, for udløb fra bassin.
Endvidere indeholder entreprisen etablering af rampe til midlertidig ambulanceadgang.
Ifølge udbudsmaterialet vil mellem tre og seks af budgiverene blive inviteret til at deltage i det videre forløb.
Fristen for aflevering af anmodning om prækvalifikation er den 20. februar. Tidsplanen er derefter, at melding om prækvalifikation samt udsendelse af udbudsmateriale ventes udsendte den 27. februar. Licitation er sat til den 13. april, forventet byggestart den 21. maj, mens aflevering forventes til august 2012.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.