23948sdkhjf

Stort Aalborg-projekt sender ordre til Aarhus

Stormagasinet Salling har indledt en ombygning til omkring 200 mio. kr., og det kommer blandt andre Wood-Stone fra Højbjerg ved Aarhus til gode.
En stor, rød kran er det synlige bevis på, at F. Salling har indledt en større ombygning af sit stormagasin i Aalborg.

Når projektet står færdigt, formentlig lige op til julehandlen, vil stormagasinet være udvidet med 2.600 m² og fremstå nyrenoveret både ud- og indvendigt.

Hovedentreprenør på projektet er A. Enggaard, der i 2011 vandt en indbudt licitation i samarbejde med Aarhus Arkitekterne og Rambøll. Der er tale om et projekt på i alt 25.000 m².

Bæredygtige gulvfliser
Hele ombygningen løber op i knap 200 mio. kr. og medfører betydelige ordrer til flere firmaer. Blandt disse er østjyske Wood-Stone, der har fået til opgave at levere fliser til Sallings primære gulvareal.

Projektleder Thomas Holmgaard Bak fortæller til Building Supply, at firmaet har fået ordre på mere end 10.000 m² Cradle-to-Cradle-certificerede fliser fra Wood-Stones hollandske leverandør, Mosa Tiles:

- Salling har selv stået for interiørdelen af ombygningen, og jeg har arbejdet sammen med virksomhedens designafdeling om projektet siden sidste forår. Det bliver det største Mosa-projekt i Danmark til dato, fortæller Thomas Holmgaard Bak.

Fliserne leveres i storformaterne 20 x 120 cm og 30 x 120 cm., og selve entreprisen udføres af Celco Murer- og Flisefirma.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.123