23948sdkhjf

Typehuskæmpe dropper byggefirma efter underbetaling

Huscompagniet har stoppet samarbejdet med byggefirmaet SCH-Byg Aps fra Lindved nord for Vejle. Det oplyser typehusfirmaet til Vejle Amts Folkeblad

Samarbejdsstopper kommer efter afsløringen af, at byggefirmaet i forbindelse med arbejde for HusCompagniet har underbetalt otte polske ansatte. 

– Vi handler i god tro, for vi arbejder kun med overenskomstdækkede virksomheder, og vi accepterer ikke social dumping. Vi prøver at sikre os bedst muligt gennem kontrakter med vores underentreprenører, og det er faktisk sjældent, at vi oplever sager som denne. Det er også derfor, at vi reagerer så hurtigt, som vi gør, forklarer adm. direktør i HusCompagniet, Martin Ravn Nielsen, til Vejle Amts Folkeblad

På baggrund af sagen vil husbyggeren give sine forholdsregler et eftersyn, tilføjer han.

Sag om underbetaling 

De polske arbejdere fik ifølge 3F Vejle, som har rejst en sag om underbetaling, 45 kr. i timen fra SCH-Byg. 

Firmaet har tidligere vedgået at skylde de polske ansatte 201.000 kr. Efterfølgende har Steen Christian Siebert fra SCH-Byg overfor Vejle Amts Folkeblad afvist, at der er tale om et  andet beløb.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109